Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Små kunstfrø i vildt flor

Der var masser af kunstneriske børn i Brande tirsdag og onsdag. De mødtes i Remisen og malede på livet løs.Foto: Lars Juul

Små kunstfrø i vildt flor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Baby-art er med til at forhindre, at RemisenBrande bliver "fise-fornem". Omkring 400 børn og 100 voksne har haft to fantastiske dage i den tidligere DSB-bygning.

Baby-art
Hvert andet år er der baby-art i RemisenBrande. Der er tale om to workshops - en for børn i alderen 0-3 år og en for børn i alderen 3-6 år. I år deltog knap 400 børn fra daginstitutioner i både Ikast-Brande Kommune og byer som Vejle, Kibæk, Give og Herning samt knap 100 voksne.
Det er løssluppent, inspirerende og livsbekræftende, og det giver absolut lyst til at lave noget kunstnerisk med børnene hjemme i børnehaven.
Teamleder i børnehaven Åhaven i Brande, Majbritt Emborg Kristensen

Brande: Da kultur- og konferencestedet RemisenBrande i sin tid blev indviet, sagde en af de frivillige til remisens direktør, Pia Stræde Palmelund:

- Jeg håber altså ikke, der går nålestribet habit i lortet!Den udtalelse blev et slags mantra for den dengang nyansatte direktør, og tirsdag og onsdag i denne uge kunne hun og resten af personalet konstatere, at der absolut IKKE er gået nålestribet habit i lortet! RemisenBrande afviklede i denne uge endnu en omgang baby-art, og det betød, at flere hundrede glade børn fra nær og fjern blev budt indenfor til leg med pensler og maling.

En del af remiserummet var pakket ind i avispapir fra top til tå, og børnene fik lov til at male på alt - også på hinanden og deres pædagoger. Det kom der masser af sjov leg ud af, og både børn og pædagoger morede sig hjerteligt.

Og remisens direktør? Hun er i den grad begejstret.

- Det var et par dage med en fantastisk energi. Det er sjovt, at vi også kan bruge remisen på den måde. Man afvikler baby-art flere steder i landet, men vi er de eneste, der går "all in". Det føles godt, fortæller Pia Stræde Palmelund. 

De pædagoger, der deltog, havde nok at gøre med at "genkende" egne børn efter arrangementet. Det var noget af en udfordring, eftersom alle nærmest var smurt ind i maling (!), men alle tog situationen med højt humør, og baby-art giver lyst til mere.

Teamleder i børnehaven Åhaven i Brande, Majbritt Emborg Kristensen, siger:

- Det er løssluppent, inspirerende og livsbekræftende, og det giver absolut lyst til at lave noget kunstnerisk med børnene hjemme i børnehaven. Vores børnehave er musisk-kreativ, og jeg har fået masser af inspiration. 

To-tre timer efter arrangementet var alt "fise-fornemt" igen, fortæller remisedirektør Pia Stræde Palmelund med et glimt i øjet.

Årets baby-art var en hyldest til afdøde kunstner Anna Marie Holm - idékvinden bag baby-art. Årets baby-art var bygget op af aktiviteter fra tidligere års baby-art.