Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Røde Kors-kvinde hædret i Brande

Efter mere end 20 år som kasserer i Røde Kors' lokalafdeling i Brande modtog Kirstine Meldgård Olesen for nylig "Månedens buket", en intern Røde Kors-hæder, der kun uddeles 10 gange årligt på landsplan. Foto: Mikael Lund

Røde Kors-kvinde hædret i Brande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirstine Meldgård Olesen har fået månedens buket og er valgt blandt mange indstillede på landsplan.

Brande: I forbindelse med generalforsamlingen i februar forlod Kirstine Meldgård Olesen posten som kasserer i den lokale Røde Kors' bestyrelse efter at have bestredet posten i 21 år. Hun fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

Som tak for indsatsen havde lokalformand Inge Kristensen indstillet hende til at modtage "Månedens buket" - en hæder, der på landsplan uddeles i Røde Kors-regi en gang om måneden 10 gange årligt, og blandt de mange indstillede blev Kirstine Meldgård Olesen udpeget som modtager af marts måneds buket.

I sin indstilling skrev Inge Kristensen blandt andet:

- Kirstine er meget imødekommende, altid positiv og i godt humør og altid hjælpsom og god for en sjov bemærkning. Kirstine er i ordets allerbedste betydning et ordentligt menneske!

Da Røde Kors åbnede genbrugsbutikken på Kirkegade i 2013, var det Kirstine M. Olesen, der stod for oplæringen af de kasseansvarlige, og ved siden af lokalafdelingens regnskaber og budgetter påtog hun sig også ansvaret for regnskabet i butikken, som har en årlig omsætning på den gode side af en million kroner.

- Kirstine er vores blæksprutte, fastslog Inge Kristensen og fortsatte:

- Som det ordentlige menneske, hun er, har hun også sørget for, at hendes afløser som kasserer er klædt på til opgaven med et år som "føl".

Overrækkelsen af buketten blev ledsaget af kaffe og kransekage og foregik i genbrugsbutikkens baglokale.