{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Lyd og skulpturer fylder forladt Brande-bygning

Duo Demona består af Maj Bjørnholdt Kjærsig og Nour Fog, begge uddannet på Kunstakademiet. De ser her med deres nyfødte, som skal hedde Io. Familien er fotograferet i Brandes gamle rensningsanlæg, hvor de har lavet en lydinstallation. Foto: Astrid Vestergaard

Lyd og skulpturer fylder forladt Brande-bygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandes gamle rensningsanlæg i Ågade fyldes onsdag med kunst. Der er lagt op til en kulturel oplevelse, hvor flere sanser påvirkes.

Brande: Kunstpakhuset og Gavlmaleriforeningen Muren har peget på Brandes gamle rensningsanlæg som en mulig bygning for en lydinstallation. I næsten 30 år har bygningen stået mere eller mindre gemt og glemt. Fra i morgen rummer den installationen "Intruders", skabt af Duo Demona, som består af lydinstallationskunstnerne Maj Bjørnholdt Kjærsig og Nour Fog - begge uddannet på Kunstakademiet.

Projektet er en del af projektet Off Road/Forladte Huse og dermed også en del af Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad.

Lydinstallationen kan høres fra klokken 14. Den varer 10-12 minutter og vil blive spillet igen og igen frem til klokken 17. Lyden kommer fra tolv forskellige højttalere, som er udsmykket, så de fremstår som selvstændige kunstværker.

Til disse værker er der brugt keramik, papmaché, gamle, brugte højttalere og metalstativer. Lydinstallationen er komponeret via en computer, og Duo Demona har ladet sig inspirere af den runde, tomme bygning i forfald.

De to lydinstallationskunstere har stor erfaring med at arbejde med lyd, og der venter besøgende en oplevelse, hvor mange sanser bliver påvirket. For er det i virkeligheden et besøg i det ydre rum, der lægges op til? Og er de gamle højttalere i virkeligheden små rumvæsener? Fortolkningsmulighederne er mange, og det, der er sket med det gamle rensningsanlæg i Brande, vil uden tvivl blive et samtaleemne i påskedagene i Brande.