Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kirsten er besøgsven: - Munden står ikke stille på os

Det var en hanekam, der gemte sig i kageposen. Det er en overraskelse hver gang, for det er naboen, der står for at handle ind - så kvinderne er lige spændte hver torsdag. Foto: Martin Ravn

Kirsten er besøgsven: - Munden står ikke stille på os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirsten Hove er Annelise Eybyes besøgsven, og når de mødes, handler det om hygge, sladder, kaffe og altid en hemmelig kage.

Brande: Annelise Eybye synes ikke, det var noget for hende - sådan en besøgsven. Men hendes datter brød sig ikke om, at den 86-årige kvinde sad så meget alene. Kort tid efter blev hun matchet med Kirsten Hove, der er frivillig besøgsven i Røde Kors. Nu mødes de hver torsdag, og der er egentlig kun sat halvanden time af til besøget, men det bliver altid minimum to.

- Jeg glæder mig til hver torsdag. Det er vores dag, siger Annelise Eybye - brandit i over 50 år.

Vi sludrer om alting - vind og vejr, vores familier og om, hvad er der sket siden sidst.
Annelise Eybye, besøgsmodtager.
Besøgstjenesten i Brande
Besøgsvenner er en del af besøgstjenesten i Brande.Røde Kors står bag besøgstjenesten.

I Brande er der cirka 20 besøgsforhold, men flere ældre mangler stadig besøgsvenner.

Besøgene varer oftest en til to timer enten hver uge eller hver 14. dag - efter aftale.

Det kræver ikke noget, udover tid, overskud og lyst at blive besøgsven.

Koordinator Hanne Madsbjerg fra Røde Kors kan kontaktes på 97181356.

 

 

Ingen fråseri

Hver torsdag omkring klokken 14.30 gør hun kaffen klar, men hun tænder først, når Kirsten Hove er kommet. Kagen, naboen altid sørger for at købe, er en hemmelighed. Ingen af de to kvinder ved nogensinde, hvilket stykke sødt, der venter dem - og det er ikke tilladt at lure.

- Det er altid spændende, hvad Jens (Naboen red.) har fundet på. En gang fik vi sådan en rigtig vammel en, puha. Der fortrød vi godt nok, at vi ikke delte den, fortæller Kirsten Hove og bryder ud i grin. I sofaen vipper Annelise Eybye forover, da hun rider med på grinebølgen.

Det bliver aldrig til mere end en enkelt kage, man skal ikke fråse, som Annelise Eybye siger med en løftet pegefinger, inden hun bryder ud i latter endnu engang.

Kemi fra start

Atmosfæren i lejligheden er afslappet, og vidste man ikke anderledes, kunne det lige så vel være to veninder, der tilfældigt mødtes over en kop kaffe. Sådan har det været siden de to kvinder mødte hinanden for seks måneder siden. Koordinatoren for besøgsvennerne i Brande havde taget Kirsten Hove med på besøg hos Annelise Eybye for at se, om de var et godt match.

- Efter et kvarter sagde hun, - jeg tror vist bare, jeg smutter igen, for der er ikke brug for mig her, forklarer 69-årige Kirsten Hove fra Brande.

Kemien var der med det samme, og til trods for at de to damer ikke kendte hinanden, føltes det ikke som at invitere en fremmed indenfor. Interesserne er fælles, og så er de begge glade for at snakke, både med andre - men i særdeleshed også med hinanden.

- Munden står ikke stille på os. Vi sludrer om alting - vind og vejr, vores familier og om, hvad er der sket siden sidst. Vi får begge så meget ud af det, lyder det fra Annelise Eybye.

Et godt valg

Det var ellers ikke planen, at Kirsten Hove fra Brande skulle være besøgsven. Først afviste hun, men fortrød hurtigt. For som hun siger, hun havde både tid og overskud til at være besøgsven, og hvorfor ikke gøre noget rart for andre, når man nu havde muligheden. Fire kandidater kunne hun vælge i mellem, og det var blandt andet de fælles interesser, der fik Kirsten Hove til at vælge, som hun gjorde.

Den beslutning er Annelise Eybye glad for, og hun kan ikke forklare, hvorfor hun i starten var afvisende, men set i bakspejlet, ved hun godt, at datteren havde ret. At det ikke var godt, at hun sad alene dagen lang. Hendes råd til andre ældre, der sidder og mangler selskab, er derfor også klokkeklart:

- I skal gøre det. Lad være med at vente. Det er så givende for os begge.