Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ingen pavilloner tages i brug før ferien

Skoleleder Klaus Toft Høg er her fotograferet foran Præstelundskolens bibliotek, der blev lukket på grund af skimmelsvampen. Det er senere åbnet igen. Mens politikerne tager stilling til, hvad der skal ske med skolen, skal eleverne undervises i pavilloner - de tages først i brug efter ferien. Arkivfoto

Ingen pavilloner tages i brug før ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande: I starten af april besluttede Ikast-Brande Kommunes børne- og ungdomsudvalg at anskaffe 14 pavilloner som midlertidig erstatning for klasselokalerne i den skimmelsvamp-ramte overbygningsfløj på Præstelundskolen i Brande. For at speede processen op, så man ikke skulle afvente byrådets godkendelse af beslutningen, traf borgmester Carsten Kissmeyer (V) en beslutning om at iværksætte bestillingen af pavillonerne, som koster 250.000 kroner om måneden at leje. Skoleleder Klaus Toft Høg oplyser nu, at pavillonerne ikke bliver klar til ibrugtagning i indeværende skoleår.

Tidsplanen for pavillonerne er, at der lægges køreplader ud i uge 24, i uge 25 (19. - 23. juni) vil der blive monteret 11 moduler, og i løbet af den efterfølgende uge vil der blive monteret yderligere 10 moduler. Dermed kan arrangørerne af årets BIF-Cup glæde sig over, at de kan disponere over modulerne, som vil blive placeret på bane syv mellem Præstelundskolen og Brande Stadions nyanlagte kunstgræsbane.

Resten af modulerne ankommer senere.