Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fælleslisten kæmpede forgæves for de små skoler

Kommunale besparelser på skolernes tildelingsmodel vil ramme små skoler som skolen i Blåhøj ekstra hårdt, mener Fælleslisten, som i byrådssalen mødte modstand. Billedet her er fra Blåhøj Skole. Arkivfoto

Fælleslisten kæmpede forgæves for de små skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et flertal i Ikast-Brande Kommunens byråd mener, at besparelser i 2017 og 2018 også skal ramme de små skoler. Fælleslisten mener noget andet.

Ikast-Brande: Fælleslisten forsøgte på et byrådsmøde i Ikast-Brande at friholde skolerne i Ejstrupholm, Blåhøj og Isenvad for yderligere besparelser. Flertallet var ikke med på ideen og vedtog at spare yderligere 2,4 millioner kroner på tildelingsmodellen - en besparelse, der procentvis vil ramme små skoler hårdt

Viceborgmester Preben Christensen fra Fælleslisten foreslog, at man justerer i skolernes tildelingsmodel, så de små skoler ikke rammes så hårdt af de kommunale besparelser. Forslaget blev skrevet ind i mødets referat, men mere blev det heller ikke til. Flertallet var imod.

Simon Vanggard (DF) sagde:

- Jeg har sympati for mindre besparelser på små skoler, men jeg synes, det er forkert at udpege tre skoler, der ikke behøver spare så meget. Hvis vi begynder at slå bremsen i nu, er der lang vej i mål.

Fælleslisten foreslog, at de 272.000 kroner, man kan spare, ved ikke at lade besparelser på tildelingsmodellen ramme de tre nævnte skoler, i stedet kunne tages fra kontoen til IT på skolerne.

Den idé købte Simon Vanggard heller ikke.

Han sagde:

- Den der IT-investering er vi blevet enige om, og den er allerede  sat i værk, som jeg hører det. Det betyder, at de penge, Fælleslisten vil bruge, allerede er brugt.

Ib Lauritsen (V) ville heller ikke røre ved tildelingsmodellen. Han sagde:

- Ved vores nye tildelingsmodel tog vi netop ekstra hensyn til de små skoler. Vi må gå ud fra, at den model, vi har valgt, er den rigtige.

Frank Heidemann (S) sagde:

- Vi har brugt hundredvis af timer på at komme frem til en tildelingsmodel. Det er uheldigt, hvis vi begynder at friholde enkelte skoler.

Carl Jensen (Fælleslisten) bemærkede:

- Det er de sidste tyve millioner, der gør, at smertegrænsen er ved at være nået. Læser man høringssvarene, kan man se, at der er mange måder at lukke en skole på...

Debatten i byrådssalen endte i øvrigt med, at flere byrådspolitikere begyndte at tale om de skoler, de selv gik i, da de var børn.

 

 

Jeg har sympati for mindre besparelser på små skoler, men jeg synes, det er forkert at udpege tre skoler, der ikke behøver spare så meget. Hvis vi begynder at slå bremsen i, er der lang vej i mål.
Byrådsmedlem Simon Vanggaard, Dansk Folkeparti
Fakta
Et bredt flertal i Ikast-Brande Byråd indgik sidste år et budgetforlig med store besparelser.Ved tidligere budgetlægninger blev det vedtaget, at kommunen fra 2017 til 2020 skulle spare 70,5 millioner kroner. Ved budgetlægningen i 2016 blev skruen strammet endnu en gang. De næste fire år skulle der spares yderligere 81,7 millioner kroner - altså en samlet besparelse på 152,2 millioner kroner, fordelt over fire år.Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti stod bag forliget sammen med Fælleslisten og løsgænger Ismail Yalcin.Kommunens økonomi er blandt andet presset af manglende indtægter fra staten - penge, som staten vælger at give til andre kommuner, fordi staten vurderer, at det går godt med Ikast-Brande Kommune.