Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den kommunale tandpleje skal under lup

Et flertal i Ikast-Brande Byråd ønsker, at den kommunale tandpleje skal analyseres med henblik på at finde besparelser. Arkivfoto

Den kommunale tandpleje skal under lup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et politisk forslag om at lukke tandplejen i Bording blev stemt ned. I stedet ønsker byrådet i Ikast-Brande nu at analysere hele den kommunale tandpleje i jagten på besparelser.

Ikast-Brande: Et flertal i Ikast-Brande Byråd har vedtaget, at den kommunale tandpleje skal analyseres. Et flertal i børne- og undervisningsudvalget havde lagt op til, at en stor del af den besparelse, der skal ske på området som følge af budgetforliget, skulle findes ved at lukke tandplejen i Bording. Men et flertal i byrådet vil det anderledes.

Ergo beholder Bording indtil videre sin klinik, og det skal nu undersøges, hvad det vil koste at centralisere, decentralisere og/eller privatisere den kommunale tandpleje.

Fælleslisten har tidligere ytret ønske om at få undersøgt mulighederne for en privatisering. Sådan en ordning har man i dag i den sydlige del af kommunen, og Helle Mathiasen fra Fælleslisten sagde på byrådsmødet:

- Det er også et argument for os, at når vi sender børnene ned til en privat tandlæge, så er der også en tandlæge for vores voksne klientel. Så skal vi ikke køre 25 kilometer til Brande for at komme til tandlæge.

Ikast-Brande søger i øjeblikket en ny cheftandlæge, som skal stå for en centralisering af tandplejen.

- Det kan man ikke på nuværende tidspunkt sige, for byrådet har ikke truffet nogen beslutning om den sag, lød det fra borgmester Carsten Kissmeyer (V).

I et oplæg til budgetlægningen sidste år foreslog administrationen, at børn fra Ejstrupholm og Nr. Snede skulle bruge klinikken i Brande. Ved budgetforliget blev den idé droppet. I Nr. Snede har man stadig en aftale med private tandlæger.