Hvem kender disse katte?

1 af 2
Hvem kender disse katte?
Det var to meget sultne katte, der blev samlet op i Åbjergskoven i mandags, hvor de gik rundt og skreg af sult. Den ene kat er øremærket, men Dyrenes Beskyttelse har ikke kunnet finde ejeren, der ikke længere bor på den tilmeldte adresse eller tager sin telefon. Det er katten på billedet her, der er øremærket.Foto: pressemedie.dk

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Birgitte Avnesø
Sidst opdateret Lørdag d. 4. februar 2012, 15:26

Horsens Dyrenes Beskyttelse efterlyser ejeren til mindst en kat, der er blevet fundet i Åbjergskoven ved et klubhus.

Her rendte den rundt og skreg af sult, lød den melding, områdeformand Leila Andersen, Dyrenes Beskyttelse, modtog i mandags.

Hun pakkede bilen og tog af sted, men da hun nåede frem, var der ikke en, men hele to meget sultne katte ved klubhuset.

- Da jeg åbnede bagagerummet i min bil, sprang begge katte ind og gav sig til at lede efter mad. Det var helt tydeligt, at de er vant til mennesker og meget, meget sultne, fortæller Leila Andersen.

Meldes til politiet

Kattene er blevet kørt til Odder Kattehjem, der drives af Dyrenes Beskyttelse, og her er de nu ved at komme til hægterne.

Den ene af kattene er øremærket, og Leila Andersen har også fundet navnet på ejeren, men har ikke kunnet få fat i hende. Hun bor ikke på den tilmeldte adresse på Ole Worms Gade længere, og da kvinden ikke har reageret på telefon- og smsbeskeder fra Leila Andersen, overvejer hun at melde ejeren til politiet i håb, at ordensmagten kan finde hende.

Læs: Pjuske kom hjem igen

- Det er min vurdering, at kattene er sat af derude. Det er to meget tamme katte, og de vil ikke kunne klare sig. De er overladt til den visse død, siger Leila Andersen, der mener, at kattene kan stamme fra samme hjem.

- De kender hinanden godt, og sandsynligheden for at to forskellige personer har sat hver sin kat af samme sted, og at de to katte finder sammen som et makkerpar, den er ikke ret stor, siger Leila Andersen.

Hun er ivrig efter at finde ejeren. Dels for at få stillet hende til ansvar, dels fordi Dyrenes Beskyttelse ikke har mulighed for at finde et nyt hjem til den kat, der er øremærket. Det må de ikke, når der er en ejer.

- Kattene er ikke mere end et år, og de skal have en chance. Jeg har sjældent mødt katte, der så gerne vil menneskelig kontakt. De skal ud et sted, hvor de er elsket.

Hvis man kan genkende de to katte, er man meget velkommen til at ringe til områdeformand Leila Andersen på tlf. 25 32 74 85

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger