Glæde over vindmølle-nej ved Danish Crown

Glæde over vindmølle-nej ved Danish Crown
Niels Arne Kjærgaard i forgrunden og den øvrige del af Gedved Lokalråd glæder sig over det store fremmøde ved vindmøllemødet. Arkivfoto: Morten Marboe

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Jens Amtoft
Sidst opdateret Lørdag d. 4. februar 2012, 13:55

Horsens Den hurtige beslutning fra Horsens Kommunes udvalg for teknik- og miljø om at trække de tre tættest befolkede områder ud af den kommende vindmølleplan, vækker glæde i Gedved Lokalråd.

- Det tager vi som udtryk for, at politikerne har lyttet til folks utryghed og skepsis, siger formand for lokalrådet, Niels Arne Kjærgaard.

Lokalrådet har gennem længere tid udtrykt skepsis over for planerne om møller tæt ved Gedved.

I sin indsigelse til kommunen peger lokalrådet særligt på, at opstillingen af møller på netop Danish Crowns område vil ramme unødigt mange borgere.

- Med forslaget til vindmølleplanen har Horsens Kommune valgt at samle en stor del af de kommende kæmpevindmøller i en klynge omkring Gedved. Begrundelsen er, at denne koncentration landskabeligt set er bedre, end en mere rodet og tilfældig spredning af vindmøller i hele området. Gedved Lokalråd mener, at der ved placeringen ikke blot skal tages hensyn til landskabelige værdier, men at kæmpevindmøllerne primært bør placeres, hvor de generer færrest mulige mennesker, siger Niels Arne Kjærgaard på vegne af Gedved Lokalråd.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger