EU-jakkesæt skubber brugerne ud af Forum

EU-jakkesæt skubber brugerne ud af Forum
Sportshallerne i Forum indrettes som moderne konferencelokaler. Illustration: Hotel Opus

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Kirsten Rudkjøbing
Sidst opdateret Søndag d. 5. februar 2012, 18:34

Horsens Det kommer til at betyde aflysninger og flytning til andre haller for de motionisterne og idrætsudøvere, der havde regnet med at benytte Forum Horsens i forårsmånederne.

I månederne april, maj og juni rykker EU-tabernaklet nemlig til Horsens, hvor man har lejet sig ind i Forum Horsens og i lokalerne på Casa Arena.

Det får nogle konsekvenser for de daglige brugere, men ifølge halchef Jørn Juul vil det ske så smidigt som muligt. Han siger, at mange af brugerne vil blive henvist til andre haller, hvor der er ledige timer.

For brugerne af svømmehallen vil der blive tale om 10-15 lukkedage.

Når han kender den endelige kalender for EU-formandskabet, vil han tage kontakt til brugerne og høre om deres behov. Dernæst vil han sætte sig ned og lave en plan for, hvordan haltimerne skal fordeles.

Forum Horsens har årligt 550.000-600.000 brugere. Det er 700-800 brugere om dagen.

Jørn Juul regner med, at udendørs aktiviteter som for eksempel fodbold kan fortsætte nogenlunde uhindret.

Hallerne i Forum Horsens skal laves om til moderne konferencelokaler, og alle lokaler i Forum Horsens og Casa Arena tages i brug for at skaffe mødelokaler og arbejdspladser nok til de mange medarbejdere, der følger med til ministermøderne.

Omme bag ved Forum Horsens skal opføres en pavillon med en stor restaurant med plads til 600 mennesker og et stort køkken. Det midlertidige byggeri vil med indretning koste 2,5 mill. kr., oplyser direktør Jens Ole Ambjerg, Hotel Opus.

Hotel Opus har sammen med Forum Horsens vundet udenrigsministeriets udbud om konferencefaciliteter og forplejning i forbindelse med EU-formandskabet i Horsens.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger