
Horsens Folk måtte stå i kø helt ud på parkeringspladsen, de det nye plejecenter Birkebo lørdag blev indviet med klipning af rød snor og åbent hus.
Om der var tre eller fire hundrede mennesker, var der ikke nogen, der kunne overskue.
Men det var en kendsgerning, at alle stod som sild i en tønde, mens de officielle taler blev holdt.
Det blev 83-årige Inger Christensen, der fik æren af at klippe det røde bånd med assistance fra formand for udvalget for sundhed- og socialservice, Charlotte Juhl Andersen (S).
Inger Christensen har taget hele turen fra det gamle Birkebo over den midlertidige bolig i Nørrelide i Gedved og nu tilbage til Østbirk.
Efter snoreklippet satte hun sig til rette i sofaen på sit nye værelse, og bød de hundredvis af gæster velkommen.
- Det er ikke hver dag, der kommer så mange på besøg, sagde hun med et stort smil og nikkede til de mange fremmede.
På onsdag flytter de ældre fra Nørrelide i Gedved og ind på det nye plejecenter Birkebo.
Søndergade 47
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 7627 2000
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger