Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vinterbadere får midlertidig base på Husodde Strand

Hver søndag morgen kl. 9 hopper Kresten i vandet ved Husodde Strand. Foto: Sebastian Stork

Vinterbadere får midlertidig base på Husodde Strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsigterne til en fast plads på ny ø ved havnen har lange udsigter, men sauna og omklædning på vej.

Horsens: Midlertidige faciliteter kan være på vej til vinterbaderne på Husodde Strand

Formanden for vinterbaderklubben Aqua Vitus i Horsens, Kresten Laursen, har længe haft det som et mål at få nogle faciliteter - så som omklædningsrum og sauna - på Husodde Strand, og efter et møde med Ole Pilgaard (DF), formand for teknik- og miljøudvalget, har klubben fået lov til at etablere midlertidige faciliteter på Husodde Strand.

- Ole Pilgaard (DF) ville gerne have os ned på den nye ø nede ved havnen, men lige nu er den jo kun et luftkastel. Der er som minimum en fire til fem-årig udsigt til, at det projekt vil stå færdigt. Og når der er ikke ligger nogle tegninger, der vil kunne give os et overblik, var det lidt for abstrakt for os at forholde os til, om stedet ville være attraktivt for os, siger Kresten Laursen. 

- Kommunen ville nærmest have, at vi skulle veksle vores krav om faciliteter på Husodde Strand til en løsning nede på den nye ø, uden egentligt at vide hvad vi ville få dernede. Det kunne vi jo ikke gå med til, så vi foreslog at få lov til at etablere noget midlertidigt på Husodde Strand, indtil øen bliver en realitet, og det var de sådan set med på, siger Kresten Laursen og pointerer, at et godt samarbejde med kommunen er vigtig for Aqua Vitus.

Krestens kolde krammer

Målet er ikke nået

Efter mødet med kommunen er næste step, at Kresten Laursen og resten af bestyrelsen i Aqua Vitus udarbejder planer for, hvilke midlertidige faciliteter de vil opstille. Dernæst skal kommunen godkende dem, og så vil de søge forskellige fonde for at skaffe pengene til projektet.

- Lige nu har klubben 30 medlemmer, og det er jo i og for sig fantastisk, fordi de jo som sådan ikke får noget ud af det. De kan jo bare selv gå ned at bade. Man kan ikke bygge en forening op, uden at medlemmerne får noget, som de ikke ville kunne få, hvis de ikke var medlemmer. Det var et af de argumenter, vi brugte for at få aftalen i hus, siger Kresten Laursen.

Han er glad for, at der er sket fremskridt, men målet er langt fra nået.

- Nu har vi fået nogle tilkendeafgivelser fra kommunen, som skal stå sin prøve, når vi inden for en tre ugers tid kommer med nogle forslag til kommunen. Så bliver det spændene at se, om der bliver sat handling bag ordene, siger Kresten Laursen.