Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Venstre: Utidig indblanding fra Business Horsens i debat om omfartsvej

Det er utidig indblanding i en politisk diskussion, når Business Horsens giver udtryk for, at erhvervslivet er bekymret for, om omfartsvejen i det sydlige Horsens trækker ud pga. uenighed. Det siger Venstres Hans Bang-Hansen i en kommentar til udmeldingen fra Business Horsens. Arkivtegning

Venstre: Utidig indblanding fra Business Horsens i debat om omfartsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det vækker harme og forundring hos Venstre, at Business Horsens har udtrykt bekymring for, om politisk uenighed om omfartsvej trækker den i langdrag. De blander sig i den politiske proces, lyder det.

Horsens: Meldingen fra Busines Horsens' erhvervsdirektør, Signe Marie Smidt, der tidligere fredag gav udtryk for bekymring for, at omfartsvejen syd om Horsens forsinkes pga. politisk uenighed, har vakt harme i Venstre.

Det er utidig indblanding, lyder det i en kommentar fra Venstres Hans Bang-Hansen.

- Jeg er stærkt forundret over, at Business Horsens blander sig på nuværende tidspunkt. Alle er enige om, at vi selvfølgelig skal have en infrastruktur, der virker, men vi er i en høringsproces i øjeblikket. Erhvervsdirektøren skal blande sig uden om den politiske diskussion, siger Hans Bang-Hansen.

Han er træt af, at det fremstilles, som om politikerne ikke kan blive enige om noget som helst.

- Vi har tradition for et godt og konstruktivt samarbejde, men også respekt for, at med så store vejinvesteringer, der først skal gennemføres i 2023, skal der være tid til at tænke sig om, siger Hans Bang-Hansen.

Bestyrelsesmedlemmer i Business Horsens: Formand og direktør tegner biksen
Jeg er stærkt forundret over, at Business Horsens blander sig på nuværende tidspunkt. Alle er enige om, at vi selvfølgelig skal have en infrastruktur, der virker, men vi er i en høringsproces i øjeblikket. Erhvervsdirektøren skal blande sig uden om den politiske diskussion.
Hans Bang-Hansen (V)

Pres nytter ikke

Ud over at se på forskellige alternativer til det forslag, forvaltningen selv peger på - nemlig en omfartsvej, der føres vest om Klokkedal - er der også nødvendigt at se på økonomien i løsningerne, inden man træffer en endelig afgørelse.

Det tager alt sammen tid, og Business Horsens får ikke noget ud af at presse en beslutning igennem. For det må være sigtet med fredagens udmelding, mener Hans Bang-Hansen.

- Det må være for at lægge pres på os, men det får de ikke noget ud af. Det er ulogisk, hvis man ikke må undersøge grundigt, inden man foretager store investeringer. Under alle omstændigheder er vi i en proces, hvor det er vigtigt, at vi lytter til borgerne og gør os den ulejlighed at spørge til andre muligheder og økonomien i det. Debatten er en helt naturlig del af en demokratisk proces, som der ikke er nogen grund til at blive bekymret for, pointerer Hans Bang-Hansen.