Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VIA søger familier, der vil spise middag med en fremmed studerende

Studenterpræsten har modtaget dette billede fra en horsensianske familie, der har gjort brug af muligheden for at møde en udenlandsk VIA-studerende over aftensmaden. Privatfoto

VIA søger familier, der vil spise middag med en fremmed studerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VIA's studenterpræst arrangerer for fjerde år "Dine with a Dane", hvor internationale studerende inviteres hjem til almindelige, danske familier i Horsens og omegn.

Horsens: Igennem de seneste fire år har VIA University College i Horsens haft succes med at formidle kontakt mellem familier i Horsens og internationale studerende i projektet "Dine with a Dane".

Nu skal der findes nye familier, der har lyst til at være med, oplyser studenterpræst på VIA, Anette Foged Schultz, som står bag konceptet.

Ideen er, at en dansk familie får mulighed for at møde en fremmed verden gennem to internationale studerende, og de studerende får mulighed for at møde danske familier, dansk kultur, sidde til bords et par aftener i "familiens skød" og lære danskere at kende.

- Familien forpligter sig til to middage i løbet af et semester, så det er et forholdsvist overskueligt projekt - selv for travle familier. Jeg får mange positive tilbagemeldinger fra både de studerende og familierne. De studerende er meget taknemmelige for at møde den store gæstfrihed, som familien viser dem ved at invitere dem ind i deres hjem, og familierne sender mig tilbagemeldinger efter middagene, hvor de fortæller om gode oplevelser med dejlige unge mennesker, der har delt indtryk med dem fra den del af verden, de kommer fra, siger Anette Foged Schultz.

- VIA har studerende fra hele verden, og det er meget interessant for de danske familier at møde "den store verden" hjemme ved spisebordet. Ofte udvikles der venskaber på tværs af grænser, og "Dine with a Dane" bliver til mere end de to middeage. På alle måder og for alle parter er det givende at mødes på denne måde.

Dine with a Dane
Til september kommer der nye studerende til VIA University College, og skolen er lige nu i gang med at forberede sig på deres ankomst. Har man lyst til at tage del i "Dine with a Dane"-projektet og invitere et par studerende eller flere, kan man skrive til Anette Foged Schultz på anfs@via.dk. Fortæl lidt om jer selv og jeres familie og send jeres kontaktinformationer: mailadresse, telefonnummer, adresse.

Når man har tilmeldt sig, modtager man kontaktoplysninger på de studerende, og så er det op til én selv at tage kontakt og invitere, når det passer ind i familiens kalender. Man skal regne med, at der kan gå nogle uger, før man får besked med oplysninger på de studerende.