Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tv-serien "Mercur" rykker ind på Horsens Ny Teater

Selvfølgelig må Nina og Frederik med i "Mercur-serien, spillet af Ditte Arnth og Johannes Nymark. Foto: TV 2

Tv-serien "Mercur" rykker ind på Horsens Ny Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TV 2 og Horsens & Friends bag koncert med musikken fra tv-serien. Skuespillere fra serien og Aarhus Jazz Orchestra på scenen.

"Mercur" på TV 2 Charlie
Tv-serien "Mercur" på TV 2 Charlie er inspireret af virkelige begivenheder i tiden 1958-62, da Radio Mercur fandt et hul i lovgivningen og brød DR's monopol ved at sende fra et skib i internationalt farvand i Øresund. Det blev en ny type radio med rock, pop og reklamer.Adam Price er executive producer på serien og har sammen med Jesper Malmose udviklet ideen til serien, der har Søren Frellesen som hovedforfatter.

Serien er i 10 afsnit og sendes søndag aften. De tre første afsnit har været vist.

Horsens: "Tutti Frutti" og "Skibet skal sejle i nat". Musikken rækker fra vild rock'n'roll til smægtende pop, når tv-serien "Mercur" torsdag 4. maj rykker ind på Horsens Ny Teater.

Det lokale kulturhus, TV 2 Charlie og Horsens & Friends er gået sammen om en aften, der sætter lyd på musikken fra dengang sidst i 50'erne og først i 60'erne, da Radio Mercur fyldte æteren med tidens populære toner. En historie, som lige nu fortælles i serien "Mercur" på TV 2 Charlie.

Aftenens værter og sangere hentes fra serien, mens akkompagnementet klares af Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Nikolai Bøgelund. Alt sammen under overskriften "Lyden af Mercur".

Koncerten bliver optaget og senere vist på TV 2 Charlie.

Ny tv-serie om legendarisk radio-station - med Horsens-hjælp

Enestående aften

Værter bliver Stephania Potalivo og Rasmus Botoft, i "Mercur" Gitte Skovgaard og Torben Stenbæk.

De mange evergreens bliver sunget af Charlotte Fich, Caroline Wedel, Karoline Brygmann, Thomas Ernst, Jesper Lohmann, Molly Marie Blixt Egelind, Ditte Arnth, Johannes Nymark og med Jacob Artved på guitar.

Lone Wessel og Frank Panduro, direktør på henholdsvis teatret og hos Horsens & Friends, glæder sig:

- Det bliver en enestående aften og foreløbig den eneste chance for at opleve en koncert med de legendariske numre, der i øjeblikket har en renæssance herhjemme med "Mercur". Seriens popularitet giver os anledning til at tro, at der vil være en stor interesse blandt publikum, som i forvejen kender og elsker rock'n'roll.

Velkendt orkester

Aarhus Jazz Orchestra vil være et velkendt navn lokalt. Orkestret spillede så sent som for en måneds tid siden på Horsens Kunstmuseum.

Dirigenten Nikolai Bøgelund har skrevet og dirigeret musik for store ensembler i over 20 år. Nu har han kastet sig over ikke kun "Tutti Frutti" og "Skibet skal sejle i nat", men også gamle hit fra Mercur-tiden som "Lollipop", "The Locomotion" og "Breaking Up Is Hard to Do".Billetsalget begynder fredag 31. marts kl. 10 via HNT.dk.

Se TV 2 Charlies smugkig på "Mercur"-serien