Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


To danske metal-navne skal varme op for Rammstein i Horsens

Defecto er klar til Horsens. Foto: Jakob Jørgensen

To danske metal-navne skal varme op for Rammstein i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helhorse og Defecto får opgaven med at lægge stemningen torsdag på koncertpladsen ved Fængslet.

Horsens: To bands fra den tunge del af den danske rockscene vil sikre, at Rammstein-koncerten torsdag 25. maj i Horsens bliver spillet godt i gang.

Begge bands hentes fra København: Helhorse, som åbner aftenen, og Defecto, som tager over, inden scenen på Fængslet overlades til de tyske hovedpersoner.

Helhorse blander metal, punk og klassisk rock. Sådan har det været, siden de seks musikere fandt sammen i 2006. Efterfølgende har de gæstet talrige danske spillesteder og festivaler, og de har før Rammstein varmet op for AC/DC, Slayer og Anthrax.

Aktuelt gælder det Helhorse's anden danmarksturné på blot 12 måneder. En turné, der også rækker mod udlandet, hvor det seneste album, der simpelthen bærer bandets navn, skal promoveres.

Samme album, Helhorse's tredje, løb med titlen som Årets Danske Rock-udgivelse ved den nylige High Voltage Rock Awards, hvor temperaturen på den hjemlige hard rock-scene måles.

Efter bombeangreb: Politi og arrangører i tæt samarbejde om koncert-sikkerhed

Årets Danske Up-coming Band

Også Defecto kom i spil ved High Voltage Rock Awards. Bandets debut-album, "Excluded", var nomineret som årets udgivelse. Og vandt Helhorse i denne kategori, kunne Detecto til gengæld smykke sig med titlen som Årets Danske Up-coming Band.

Defecto spiller melodisk progressiv metal med et symfonisk udtryk. Stilen sikrede positive anmeldelser til "Excluded", og bandet har allerede haft job som opvarmning for Metallica.

På Rammstein-dagen går første band på kl. 17. Koncerten ventes at slutte ved 23-tiden.