{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Sygehus søger svar: Hvorfor bliver så få indlagt så ofte?

Bare 0,7 pct. af borgerne i Horsens-området står for knap 30 pct. af de akutte indlæggelser på hospitalet. Nu skal et forskningsprojekt give mere viden om patienterne og dermed mulighed for at forebygge flere indlæggelser. Arkivfoto

Sygehus søger svar: Hvorfor bliver så få indlagt så ofte?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskningsprojektet "Tværspor" sætter luppen på lokale borgeres brug af sundhedsvæsenet. Målet er at få en viden, der kan bruges til at sætte målrettet ind, så flere indlæggelser kan undgås.

Der er brug for et bedre indblik i, hvordan borgerne bruger vores sundhedsvæsen, og hvordan deres forløb typisk ser ud, hvis vi skal skabe bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sundhedssektorerne og undgå hospitalsindlæggelser, der kan forebygges.
Mette Trøllund Rask, sygeplejerske, ph.d. og sundhedsvidenskabelig forsker

Horsens: Jo mere man ved om patienterne, desto bedre kan man forebygge indlæggelserne.

Det er grundtanken bag et nyt, fem-årigt forskningsprojekt på Hospitalsenheden Horsens, der bærer navnet "Tværspor".

Målet med projektet er at indhente så meget data om borgerne, som hører til sygehuset i Horsens, og analysere disse data for at finde frem til, hvem der vil blive indlagt akut inden for det næste år. Har man den viden, har man også mulighed for at forebygge indlæggelsen.

Det viser sig nemlig, at bare 0,7 pct. af borgerne i Horsens-området står for knap 30 pct. af de akutte indlæggelser på det lokale hospital. Men hvorfor det er sådan, ved man altså ikke endnu.

Laver risikoprofil

Den store mængde data hentes fra de fire kommuner i Horsens-klyngen - Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg. Det drejer sig om oplysninger fra både praktiserende læger og hospital.

Det er data om f.eks. diagnoser, indlæggelser, ambulante besøg på hospitalet, oplysninger fra kommunerne, kontakter og medicinkoordinatorer hos borgernes praktiserende læger.

- Der er brug for et bedre indblik i, hvordan borgerne bruger vores sundhedsvæsen, og hvordan deres forløb typisk ser ud, hvis vi skal skabe bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sundhedssektorerne og undgå hospitalsindlæggelser, der kan forebygges, siger sygeplejerske, ph.d. og sundhedsvidenskabelig forsker Mette Trøllund Rask.

Hun står i spidsen for forskergruppen bag projekt "Tværspor" sammen med projektleder Gitte Kjeldsen og chefkonsulent Lise Viskum Hansen.

Hun tilføjer, at udbyttet også giver mulighed for, at borgerne kan komme til at spille en mere aktiv rolle i forhold til deres egen behandling og sundhed.

Forventningen er, at forskningen resulterer i en model, der kan vurdere den enkelte patients risikoprofil.

Projektet støttes bl.a. af Danske Regioner, Sundhedskartellets udviklings- og forskningspulje, MTIC Cirkular Co-Creation og Folkesundhed i Midten.