{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Rød Netto i 10 år før Føtex

Rød Netto-kæden blev aldrig nogen succes, så i 1989 åbnedes en Føtex. skærmprint: googlemaps

Rød Netto i 10 år før Føtex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BREVKASSEN SPØRG HORSENS:

Vi har snakket om Føtex på Bankagervej - hvor længe har den heddet det? Hvilket år blev den bygget, og hed den Netto før Føtex? Og startede den med at hedde Blå Netto?

Mvh. Bente Sørensen, Johan Skjoldborgsvej, Horsens



svar: Hvis nogen skulle have styr på dén historie, måtte det jo næsten være Føtex selv, så vi kontaktede varehuschef Sten Kjeldsen, der er styrmand i den 3300 kvm store butik på Bankagervej.

Og Sten Kjeldsen kan fortælle, at den nuværende Føtex har ligget på Bankagervej siden 5. juni 1989.

Varehuset blev dog bygget 10 år tidligere, nemlig i 1979, dengang ikke som en Føtex eller Blå Netto, men derimod som... en Rød Netto.

I Horsens Folkeblads arkiv har vi også fundet en lille forklaring på "Rød Netto-navnet".

Den blev startet af Dansk Supermarked som et forsøg. Man ville have nogle butikker, som størrelsesmæssigt lå mellem Føtex, der startede i Guldsmedegade i Aarhus i 1960, og Bilka, der med varehuset i Tilst fra 1970 havde bevist, at dagligvarebutikker sagtens kunne få succes, selv om de lå langt uden for bymidten.

Rød Netto i Horsens var den ene af tre butikker i Danmark. De to andre lå i Svendborg og Fredericia.