Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Panduro: Vi ville gerne have haft mange flere tilskuere

Foto: Søren E. Alwan

Panduro: Vi ville gerne have haft mange flere tilskuere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS - Det var derfor, vi ikke havde råd til at give Grace Jones mere tøj på!

Bemærkningen kommer fra Frank Panduro med et stort smil.

Han oplevede i går på Fængslet sammen med omkring 1200 tilskuere en meget afklædt Grace Jones pumpe den kølige maj-aften fuld af varme.

Men varmen er svær at omsætte i kontanter, og Horsens & Friends-direktøren lægger ikke skjul på, at han satte penge til.

- Så helt grundlæggende: Ja, jeg ville gerne have haft mange, mange flere tilskuere, siger han.

Når regnestykket alligevel ikke ser så slemt ud, som det umiddelbart lyder, hænger det sammen med, at koncerten også indgik som en del af VL-døgnet på Fængslet, og at det lægger et pænt bidrag i Horsens & Friends' kasse.

- VL-døgnet var en fantastisk mulighed for at markedsføre Horsens som møde- og oplevelsesby over for 800 danske erhvervsledere. Det projekt lykkedes til fulde, først og fremmest takket være en lokal styregruppe, som bare gav den fuld skrue. Horsens & Friends' bidrag til dagen blev koncerten med Grace Jones, og de penge, vi taber, er jeg overbevist om kommer rigeligt igen i form af goodwill fra VL-døgnets mange deltagere, siger Frank Panduro.
Horsens & Friends: Her er vores økonomiske mål for 2020