Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt projekt bygger bro mellem familier i Horsens


Nyt projekt bygger bro mellem familier i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungvej Horsens og kirkerne i Horsens Kommune går sammen i et projekt, hvor familier på tværs af kulturer og religioner mødes til middag.

Horsens: Familie, venner og nye bekendtskaber er vigtige i ethvert menneskes liv. Derfor er Ungvej Horsens, en forening med base i Østbyen i Horsens, og folkekirkerne i Horsens gået sammen om et projekt, der har til formål at forene familier på tværs af kulturer og religioner.

To familier tager hjem til hinanden og spiser sammen eller drikker kaffe - og dermed er grundstenene til nye relationer lagt. Projekt venskabsfamilier ønsker at give mulighed for, at mennesker kan bygge broer til hinanden på tværs af forskelligheder og baggrunde.

Koordinator for projektet, Masume Kacar, siger:

- Med accept, respekt, åbenhed, gæstfrihed og imødekommenhed kan forskelligheder ophæves, og i stedet kan gensidig forståelse af hinanden og et fælles fokus på ligheder opstå. Vi håber, at samtale, besøg hos hinanden, hyggestemning og fælles interesse for at lære hinanden at kende kan føre nye fællesskaber og venskaber med sig.

Og sognepræst René Høeg tilføjer:

- Som mennesker og familier er vi forskellige. Det, synes vi i projekt familievenskaber, er en styrke. Det er vigtigt, at deltagerne synes det samme. Familiemiddagene på tværs af kulturer skal være hyggelige og præget af åbenhed og tolerance - og et ønske om at se, opleve og lære nyt.

Helt konkret er der tale om tre til fire møder i løbet af det første år, og derefter kan familierne afgøre, om de ønsker at fortsætte kontakten med hinanden.

Undervejs planlægger familierne selv deres møder, og der medvirker ikke repræsentanter fra Ungvej Horsens eller Folkekirken, men disse står altid til rådighed ved spørgsmål undervejs. /EXP