Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny kaffebar åbner i latinerkvarteret

En ny kaffebar ser snart dagens lys i Thonbogade. Arkivfoto

Ny kaffebar åbner i latinerkvarteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barista er vendt hjem til Horsens og åbner 1. juni et hyggested i Thonbogade.

Horsens: Horsensianske Martin Egholm, 26, er vendt hjem til Horsens efter et par år i København. Og han har en mission i sin hjemby: At lave en hyggelig kaffebar, hvor livet kan passere forbi, assisteret af f.eks. en god kop kaffe fra Sigfreds Kaffefabrik i Aarhus og godt brød fra Brød & Co. i Vejle.

Martin Egholm startede ved Kalles Kaffe og arbejdede senere på Original Coffee - begge i København - hvor han fik smag for barista-hvervet. Han er faldet for det hyggelige miljø i gågaderne i midtbyen, hvor han nu har valgt at satse på kaffen og cafélivet som sin levevej.

- Det, der tiltaler mig ved kaffen, er æstetikken. Ligesom et godt glas rødvin og jazz også tiltaler mig. Det er meget nærværende og afslappende. Det er begrebet "at være", der vil være i stor fokus på kaffebaren. At man kan blive set i øjnene og blive behandlet som den, man er, siger Martin Egholm.

Det nye sted hedder La Vie, og det åbner i den tidligere frisørsalon i Thonbogade 16 torsdag 1. juni. La Vie er etableret i et samarbejde med Christine Abrahamsen (som er hustru til Jan Abrahamsen, der driver Paradis Is i Thonbogade).

- Jeg har fået en masse gode erfaringer fra dem, forklarer Martin Egholm.