Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Millioner på vej: Her skal cyklisternes forhold forbedres

Politikerne har allerede besluttet bl.a. at etablere en cykelbane på Skolebakken imellem Tønning og Træden (billedet), og hen over sommeren vil politikerne prioritere yderligere en række trafiksikkerheds-projekter omkring skoler. Arkivfoto: Martin Ravn

Millioner på vej: Her skal cyklisternes forhold forbedres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den årlige pulje til cykelstier og trafiksikkered reserveres denne gang i høj grad til veje omkring skoler. Der er i alt tale om investeringer på 5,8 mio. kr. i cykelstier, cykelbaner og nye fortov.

Horsens: En række skoler i kommunen vil få glæde af de 5,8 mio. kr., som Horsens Kommune i år har afsat til cykelstier og cykelbaner.

En række projekter, hvoraf en stor del er skole-relaterede, er allerede vedtaget (se faktaboksen), og på byrådsmødet tirsdag 23. maj vil byrådet med stor sandsynlighed bevilge resten af pengene til cykelsti-/cykelbane- og fortovsprojekter, der for alles vedkommende vil forbedre sikkerheden omkring skoler.

Teknik- og miljøudvalget og økonomi- og erhvervsudvalget har allerede sagt god for bevillingen.

- Vi har med uddelingen af denne pulje valgt at sætte fokus på skolerne. Trafiksikkerheden omkring skolerne er et stort tema mange steder og har også høj prioritet i teknik- og miljøudvalget, siger udvalgets formand, Ole Pilgaard Andersen (DF).

14 års kamp for sikker skolevej i Træden er lykkedes
Her skal cyklisters forhold forbedres
Horsens Kommune vil bruge tre mio. kr. på de trafiksikkerheds-projekter, der står nedenfor. Derudover vil kommunen hen over sommeren prioritere trafiksikring ved skoler for 2,8 mio. kr.Cykelbane- og cykelstiprojekter, i alt 1,9 mio. kr.:

Cykelbane på Fuglevangsvej mellem Bygholm Parkvej og Ringvejen, på Bakkesvinget mellem HF Nordmarken og Chr. M. Østergaards Vej, på Silkeborgvej ved Lund, på Torstedalle mellem Thorsvej og Plutovej, på Skolebakken 24 til Kokvrøvlvej ,Tønning, på Bakkesvinget, på Fussingsvej (Byskolen), på Skolebakken ved Dagnæsskolen, på Bjarkesgade og Nattergalevej, på Søndergade i Brædstrup, mellem Vestervagen og Søndergade 121, Horsensvej i Hovedgård og cykelsti på Strandkærvej ved Vejlevej.

Fortovsprojekter, i alt 500.000 kr.:

Fortov på Dallerupvej, Oens fra Præstevænget til Vejlevej, på Stenagervej i Østbirk, på Storegade i Østbirk (gang-/cykelsti fra Storegade til hallen) og på Søvejen, Vestbirk mellem Kongevej og naturstien.

Skolepatruljeblink, i alt 300.000 kr.:

Ved Østerhåbsskolen, ved Sct. Ibs Skole, ved Langmarksskolen og ved Horsens Byskole, Fussingsvej.

Krydsombygning, i alt 300.000 kr.:

Ombygning af krydset Horsensvej/Vestergade i Hovedgård.

Besøg på skolerne

Efter byrådets forventede godkendelse på tirsdag vil embedsmænd fra forvaltningen hen over sommeren besøge skolerne, hvorefter der bliver lavet en prioritering af, hvilke projekter der skal udføres. 

- Nogle steder er det små ting, der skal ordnes for at sikre skolevejen, andre steder skal der mere til. Her er dialogen med skolerne, der kender dagligdagen, vigtig, siger Ole Pilgaard Andersen, der også bemærker, at det ikke kun er fysiske ændringer på vejene, der kan være behov for ved skolerne.

- Det handler jo bl.a. også om den adfærd, forældre har, når de afleverer deres børn, siger han.