Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Midtbyens store skole skal have ny leder

Efter fem år i spidsen for Horsens Byskole stopper Erik Mønster som leder. Arkivfoto

Midtbyens store skole skal have ny leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Mønster stopper ved udgangen af april som leder på Horsens Byskole.

Horsens: De ca. 1100 elever, der går på byens andenstørste skole - Horsens Byskole - skal have ny leder.

Den nuværende skoleleder, Erik Mønster, stopper ved udgangen af april, da han har fået nyt job som leder af Vestskolen i Odder.

I et brev på skolens forældreintra skriver Erik Mønster, at det har været en svær beslutning, og at han er glad for og stolt af det arbejde, der bliver udført på Horsens Byskole, som har afdelinger på Fussingsvej, Kildegade og Lindvigsvej.

Erik Mønster har været leder af Horsens Byskole siden februar 2012, og han skriver til skolens forældre, at han føler, tiden er inde til at prøve noget nyt.

Han blev ansat som leder, da de tre tidligere skoler Midtbyskolen, Slotsskolen og Søndermarksskolen blev lagt sammen i det store skoleprojekt i midtbyen.

Afgående skoleleder: Frafald på årgange kan aflæses i det samlede resultat

Vil skabe en god overgang

Vestskolen i Odder, som Erik Mønster fremover skal stå i spidsen for, er også en fusionsskole, og her vil han bruge sine erfaringer fra Horsens, oplyser skolelederen.

Erik Mønster understreger, at han fortsat vil gøre sit bedste for skolen, indtil han stopper, og at der bliver arbejdet på at lave en god overgang samt at gøre så meget som muligt klar til næste skoleår.

Inden Erik Mønster blev ansat i Horsens Kommune, var han skoleleder på Sabro-Korsvejskolen i Aarhus.