Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lakserytteren slider i sadlen for forsamlingshus, der ikke lukker alligevel

Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren, kommer hjem til Lund for en stund fredag aften. Pr-foto

Lakserytteren slider i sadlen for forsamlingshus, der ikke lukker alligevel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinten Forsamlingshus skal alligevel ikke lukke, så nu er der brug for penge til vedligehold og forbedringer.

Lund: 26-årige Rasmus Kolbe, der på sociale medier er kendt som Lakserytteren, vender for en stund hjem til barndomsbyen Lund, når han fredag aften deltager i et event, der skal rejse penge til Vinten Forsamlingshus på Silkeborgvej 281.

Det oplyser Henrik Kvist, der er kasserer for forsamlingshuset.

Det har de seneste år været forsømt i forhold til vedligehold og renovering, da man havde en forhåbning om, at der ville blive plads til et samlingssted i forbindelse med byggeriet af det nye multihus.

- Men sådan skulle det ikke gå. Kommunen må ikke drive forsamlingshus på kommerciel vis, og derfor må vi nu arbejde på at holde det gamle hus kørende. Det kræver penge, og derfor har vi arrangeret et event, hvor 15 lokale personligheder sætter sig på en motionscykel og kører penge ind, siger Henrik Kvist.

Hver af de 15 personer, hvor Rasmus Kolbe altså er den ene, har fundet fem sponsorer, der hver giver 1500 kr. plus moms for rytternes anstrengelser, og dermed er det lokale forsamlingshus allerede sikret 100.000 kr.

- Det er jo fantastisk, at vi på kort tid kan indsamle sådan et beløb. Vi kommer langt for de penge, siger Henrik Kvist.

Eventet finder sted foran brugsen i Lund, hvor det falder sammen med det årlige grillarrangement, som brugsen står bag. Der køres på cykel fra kl. 19 til kl. 20, mens der er spisning fra kl. 19 til kl. 21.

Vi troede, forsamlingshuset skulle lukke, så vi har ikke brugt en krone på det de seneste år. Det kommer vi så til nu.
Henrik Kvist, kasserer i Vinten forsamlingshus
De skal cykle
Hanne Hussmann, Lars Hussmann, Nick Hansen, Jan Fahlén, Oscar Jørgensen, Frederik Rungby, Kirstine Lassen, Allan Lasse, Lars Damborg Kruse, Anders Rasmussen, Jan Rasmussen, Helle Lorenzen, Rasmus Kolbe, Allan Søgaard og Joakim Hyldtoft.