{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Krimier, fængsler og kriminalteknik skal på skoleskemaet

Der er krimier og spænding på Fængslet, når skoleelever holder deres egen krimimesse torsdag 27. april. Arkivfoto

Krimier, fængsler og kriminalteknik skal på skoleskemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle 7. klasser i kommunen skal til krimimesse på Fængslet. I ugen op til arbejder de med krimigenren på skolerne.

Horsens: Alle 7. klasser i Horsens Kommune får hver sin celle, skal skrive en god krimi og lære om kriminalteknik, når Skolernes Krimimesse åbner dørene torsdag 27. april.

Det er første gang, at skolernes krimimesse er obligatorisk for alle elever, og derfor er der i år skruet endnu højere op for indholdet og læringen for eleverne.

Op til messedagen skal samtlige elever arbejde med det digitale læringsforløb Bag om krimien. Eleverne skal blandt andet analysere en krimi og som afslutning konkurrere om at blive den bedste krimiskriver. På messedagen kåres vinderkrimien og skribenten får lov at læse sin krimi op på scenen.

 

Spændning giver læring

Hver enkelt klasse skal desuden fordybe sig i temaet Krimi og kriminalitet, og her kommer eleverne i kontakt med de mere dystre sider af tilværelsen. Klasserne samarbejder blandt andre med fængselspræsten og en indsat fra Statsfængslet Østjylland på Enner Mark, politiet, forskellige krimiforfattere og en fængselslærer.

På selve messedagen vil hver klasse indrette en celle på Fængslet og formidle sin viden. Det bliver så op til de andre 7. klasser at kåre den mest interessante og lærerige celledeling.

Eleverne får mulighed for at rappelle 14 meter ned, og der bliver også forfatterforedrag og kriminalteknik til børnene.  

- Erfaringer fra tidligere år viser, at jo mere eleverne kan komme til at arbejde med en spændende virkelighed, jo mere engagerer de sig i undervisningen, siger projektleder Winnie Henriksen