Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommunen har ingen penge: Superrampe må klare sig uden overdækning

Niels Ibsen, der er tovholder for Gedved Superrampe, har længe haft et ønske om, at den bliver overdækket, så man kan bruge den i al slags vejr. Men han får ikke bevilget penge til det foreløbig, siger Horsens Kommune. Arkivfoto.

Kommunen har ingen penge: Superrampe må klare sig uden overdækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Superrampen i Gedved står stadigvæk uden den tiltænkte overdækning, fordi Horsens Kommune har afvist at bevilge penge til den. Men Niels Ibsen giver ikke op.

Gedved: Niels Ibsen, der er initiativtager til Gedved Superrampe, har længe ønsket at få en overdækning ved superrampen, så den også kan bruges i regnvejr. Derfor sendte han i april i år en ansøgning til Horsens Kommunes kulturudvalg om bevilling af penge til det.

Men det gik ikke, som Niels Ibsen havde håbet. Han fik for en måned siden en tilbagemelding om, at det ikke kan lade sig gøre, og det er han meget uforstående overfor.

- Kommunen har selv sagt til os, at de ikke kan leve med, at der ikke er en overdækning, fordi arrangementer ved superrampen bliver aflyst, hvis det regner. Så jeg ved ikke, hvad det bunder i, siger han.

Men ifølge Peter Sinding Poulsen, tidligere direktør for kultur- og borgerservice og nuværende kommunaldirektør, er der ikke penge til overdækningen, da der skal bygges fem multisale i Lund, Østbirk, Hovedgård, Stensballe og Egebjerg.

- Det kommer til at koste omkring 50 mio. kr. at bygge multisalene, så der er ikke flere anlægspenge de næste fire år. Men det er rigtigt, at vi har haft en positiv dialog med Niels Ibsen, siger han.

Giver ikke op

Siden superrampen åbnede i 2014, har mange børn og unge brugt den til blandt andet at skate og løbe på løbehjul. Derfor ærgrer det Niels Ibsen ekstra meget, at det ikke kan lade sig gøre.

- Vi er kede af det, og det er børnene i Gedved også. Det regner 215 dage om året, og da kan de ikke køre på rampen, siger han.

Men selvom det er et skridt tilbage i forhold til Niels Ibsens planer, giver han ikke op. Han har selv taget fat i et ingeniørfirma, der kan lave de beregninger, der skal til. Og han fortæller samtidig, at mange firmaer er interesserede i stå for overdækningen.

- Problemet er, at det er kommunen, der ejer rampen. Så det er deres ejendom, jeg vil gå ud at pille ved, og det ved jeg ikke, om de vil acceptere. Men lige nu skal jeg lave alle beregninger først, før jeg begynder at gøre mere ved det, siger han.