Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kom med i kollektivet: 11 under samme tag

Carsten Nielsen bor på et langt og smalt værelse med alternative træhylder, skrivebord og en dør ud til naturen. Foto: Morten Pape

Kom med i kollektivet: 11 under samme tag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Enggården ved Tebstrup bor 11 voksne under samme tag. Madlavning, spisning, rengøring og vedligeholdelse af gården foregår i fællesskab.

Tebstrup: I et smørhul af skov, marker og søer ligger Enggården. Den ser ikke ud af meget, men postkassen for enden af grusvejen er klistret til med navne i forskellige farver, nogle er faldet af, og nogle er af nyere dato end andre, men der er 11. 11 klistermærker med navne på samme postkasse og 11 beboere i samme gård.

Enggården er et bofællesskab med alt, hvad det indebærer. Fælles aftensmad alle dage, fælles indkøb, fælles bade og toiletter, systematiske skemaer på køleskabet, møder, fester og spilaftner, men også kriser og store forskelligheder.

Den beboer, som har holdt til på gården længst, er Carsten Nielsen på 55 år. I 11,5 år har han boet på Enggården, og sammen med 29-årige Niclas Danielson giver han os kig ind i kollektivisternes hjem og hverdag.

Vi er meget forskellige. Vi spiser aftensmad sammen, kender hinanden godt og er ret tætte, men alligevel så betragter jeg os ikke som nære venner
Carsten Nielsen, beboer i bofællesskabet Enggården gennem 11,5 år  

Fremmede der gad lytte

Han kan faktisk ikke længere huske helt præcist, hvordan han endte med at flytte til Enggården. Carsten Nielsen er oprindelig fra Ringsted, men en forelskelse flyttede ham til Skanderborg.

Da forholddet gik i stykker, begyndte han at lede efter et andet sted at bo. Om det var en annonce eller nogle venner, der fortalte ham om Enggården, er ikke helt sikkert, men til samtale kom han.

- Jeg husker det som et rigtig godt møde. Der sad nogle helt fremmede mennesker, som gad at lytte, og som var interesserede i mig. Og jeg i dem, siger han.

Og sådan gik det til, at Carsten flyttede ind. Bag en blå dør gemmer hans værelse sig. Det er ét rum med kreative træmøbler og en glasdør ud til naturen.

- Jeg har da haft lyst til at flytte og få mit eget. Men når lysten melder sig, så går det væk igen, inden jeg har gjort alvor af det, siger han.

Bygget som bofællesskab

Enggården er bygget til at være et bofællesskab. Gården brændte i 1984, og da den skulle genopbygges, blev det med et stort, fælles køkken, spisestue og tv-stue. I hver side af gården er der indrettet gange med værelser og dertilhørende fire toiletter og bade. Også gæsteværelse til spontane gæster og krea-værelse med symaskiner har fundet plads på gården.

På en lille bænk i fælleskøkkenet har Carsten Nielsen knap slået sig ned, før endnu en af beboerne kommer til. Niclas Danielson tilhører den yngste del af bofællesskabet, og sammen med sin kæreste har han boet på gården siden august.

- Vi tog til fællesspisning herude, efter vi havde set en annonce. Naturen var skøn, og mavefornemmelsen omkring menneskerne var god, siger Niclas Danielson, der også tidligere har boet i bofællesskaber.

- Man ved jo aldrig helt, om nye beboere passer ind, men så længe man kan leve med forskelligheden, plejer det at gå, siger Carsten Nielsen.

Forskelligheden giver charmen

Det er forskelligheden, der giver både charmen og udfordringen, hvis man spørger Carsten Nielsen og Niclas Danielson.

- Vi er meget forskellige. Vi spiser aftensmad sammen, kender hinanden godt og er ret tætte, men alligevel så betragter jeg os ikke som venner, siger Carsten Nielsen.

Han leder lidt efter måden at forklare det på.

- Jeg betragter dem som en familie. Dem holder man jo rigtig meget af, men det er måske ikke lige dem, man ses mest med på tomandshånd, forklarer han.

Det kan Niclas Danielson kun nikke genkendende til.

- Det er fedt at møde nogen i køkkenet, og at der er altid nogen til at hjælpe. Men det er nogle andre mennesker, jeg tager ud og drikker øl med. Til gengæld er det er en sund måde at leve på. Man lærer rigtig meget om sig selv og om forskellighed, siger han.

Kriser, arbejde og fællesbaby

Men man kan også blive for forskellige. Carsten Nielsen har i sine 11,5 år på Enggården oplevet krise i bofællesskabet to gange.

- Nogle mennesker egner sig bare ikke til at bo flere sammen. Som regel flytter de så bare igen, men der opstår en krise, hvis de bliver boende, og problemer hober sig op, siger han.

Man skal nemlig deltage i fællesskabet, hvis man skal bo på Enggården. Præcis 32 timer om måneden skal man bruge på husligt arbejde, såsom bagning, rengøring eller madlavning. En række papirer på køleskabet holder regnskabet. Her skal beboerne sætter streger, hver gang de udfører en opgave.

- Så kan man ligesom lave det, man gerne vil eller er bedst til, siger Carsten Nielsen.

Og sådan fungerer det på Enggården, hvor 11 voksne, fem delebørn, to katte, to hunde og den fritgående høne Freedom lever sammen. Snart kommer også en baby til.

- Det er første gang i min tid på Enggården, at der kommer et barn til, der skal bo her fast. Det bliver nok lidt vores fællesbaby, griner Carsten Nielsen.