{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Koks i kvitteringerne: Torben ville hjælpe dame ved p-automat, men endte selv med sorteper

En kvittering fra p-automaten var ikke tegn på, at alt var i bedste orden. Det har en p-kunde ved Regionshospitalet Horsens lært på den dyre måde. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Koks i kvitteringerne: Torben ville hjælpe dame ved p-automat, men endte selv med sorteper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis Torben Andersen ikke havde forsøgt at hjælpe en dame ved samme p-automat ved Regionshospitalet Horsens, som han tjekkede ud fra, havde han formentlig været 500 kr. rigere. Han efterlyser kundeservice fra p-selskabet.

Kort om p-kvaler ved sygehuset
Flere p-kunder oplevede fra oktober 2016 til januar i år, at de fejlagtigt var blevet trukket 500 kr. i p-afgift ved Regionshospitalet Horsens, selv om deres kontoudtog dokumenterede, at de havde tjekket ud og betalt for parkeringen.Kunder i den situation, som avisen har kendskab til, har fået refunderet de 500 kr. efter at have fremsendt kontoudtog, der beviste, at beløbene var blevet hævet af Apcoa.

Nogle undrede sig over, at det var kunderne, der skulle gøre opmærksom på og siden bevise, at de uretmæsigt havde betalt for noget. Men sådan er reglerne, lød det fra chefkonsulent ved Forbrugerombudsmanden. 

Gode råd: Følg anvisningen på automaten. Reagerer den ikke, som den skulle, så ring til Apcoa hurtigst muligt. Tjek din p-billet og kvittering. Stemmer de ikke, så ring til Apcoa. Har du glemt at tjekke ud - ring til Apcoa på tlf. 76 11 70 30. 

 
Hvem kigger efter kontonummeret med små bogstaver, når man får sin kvittering?
Torben Andersen, afgiftsramt p-kunde

Horsens: - Jeg har gjort, ligesom jeg skulle. Jeg har sat mit betalingskort i p-automaten og tjekket ud igen. Jeg fik også en kvittering, da jeg tjekkede ud. Alligevel har Apcoa trukket 500 kr. på mit kort for ikke at have tjekket korrekt ud.

Torben Andersen lyder opgivende efter sine skriverier med p-selskabet Apcoa. Han føler sig uretfærdig behandlet.

Der, hvor det går galt, er efter alt at skønne, da Torben Andersen kommer hen til automaten ved Regionshospitalet Horsens for at tjekke ud fredag 10. februar lige omkring kl. 15. Der står en kvinde foran ham, som forgæves forsøger at tjekke ud med sit betalingskort. Torben Andersen prøver derfor, om han kan tjekke ud med sit kort. Det lykkes, og bagefter ser han også, at det lykkes kvinden at få automaten til at reagere på sit kort.

Så da Torben Andersen har puttet sin kvittering på 18,20 kr. i pungen, forlader han stedet i den overbevisning, at alt er i orden.

Chefkonsulent efter p-bøvl: P-kunder skal selv gøre opmærksom på forkerte konto-træk

Ingen kære mor hos p-selskab

Først da han til sin store overraskelse ser, at Apcoa har trukket 500 kr. fra hans konto, starter en brevveksling mellem ham og p-selskabet.

Som Apcoa skriver:

- Du oplyser i din henvendelse, at du modtager en kvittering på 18,20 kr. Denne kvittering hører til billetnummer 10576 og kortnummer 45**********7493. Denne kvittering tilhører derfor den dame, som du i din henvendelse oplyser, du har hjulpet.

Det lyder plausibelt, mener Torben Andersen.

- Men hvem kigger efter kontonummeret med små bogstaver, når man får sin kvittering?

Herefter konstaterer Apcoa i brevet, at Torben Andersen ikke har foretaget korrekt udtjekning, da han tjekkede ud på samme automat, som kvinden tjekkede ud fra kl. 15.08, og korrekt ind- og udtjekning foregår på parkantens eget ansvar.

Torben Andersen sidder tilbage med oplevelsen af kynisk mangel på kundeservice og konduite fra p-selskabet.

- Havde jeg ikke forsøgt at hjælpe damen foran mig, var det nok ikke gået galt. Men nu har jeg opgivet at kæmpe mere. Jeg orker ikke mere.