Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Her fik Frederik en p-afgift - nu advarer han andre mod p-fælden

Er det her en indkørsel eller en vej? Frederik Topp Daugaard var overbevist om, at det er en vej, så han parkerede i god tro svigermors bil lidt fra "udkørslen". Men det kostede ham en p-afgift på 510 kr. Foto: Lars Juul

Her fik Frederik en p-afgift - nu advarer han andre mod p-fælden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I februar fik Frederik Topp Daugaard en p-afgift for at holde for tæt på sidevejen Kamtjatka. Nu advarer han andre mod at falde i samme "fælde", for han troede, vejen var en indkørsel.

Kamtjatka er en sidegade til Slotsgade, og derfor må man ikke parkere 10 meter på hver side af vejen.
Allan Lyng Hansen, afdelingsleder

Horsens: To pudsede, murede søjler danner rammen om indkørslen til p-området ved Kamtjatka i Slotsgade. På muren er monteret jernlåger, som kan lukkes. Kigger man ind til området, ses et skilt, der fortæller, at her er tale om privat parkering.

- Jeg troede, det var en indkørsel, fortæller Frederik Topp Daugaard, som derfor i god tro parkerede svigermors bil på vejen tæt på "indkørslen".

Men det kostede ham en p-afgift på 510 kr.

Og trods protester til Horsens Kommune var der ikke noget at gøre.

Indkørsel er nemlig ikke en indkørsel. Den er en vej, lyder begrundelsen fra Horsens Kommune, som står bag p-afgiften.

 

Kommunen griber ind efter p-klage i midtbyen

Kamtjatka er ikke en indkørsel

- Kamtjatka er en sidegade til Slotsgade, og derfor må man ikke parkere 10 meter på hver side af vejen. Man skal holde 10 meters afstand til et vejkryds, forklarer Allan Lyng Hansen, afdelingsleder i Horsens Kommune.

Der er nemlig tale om et T-kryds.

At Kamtjatka er en gade og ikke bare en indkørsel, kan man se ved, at den er udstyret med et skilt med gadenavnet på.

- Og, siger Allan Lyng Hansen, selv hvis man ikke anså Kamtjatka for en gade, men en indkørsel, ville man også have parkeret ulovligt, der hvor bøden blev udskrevet.

Forklaringen er, at der i Slotsgade på Kamtjatkas side, står et skilt med standsningsforbud et stykke før Kamtjatka.

- Forbuddet ophæves af en sidevej, men ikke af en indkørsel, forklarer Allan Lyng Hansen.

Nej til mere skiltning

Et besøg på stedet fredag kl. 12 viser, at Frederik Topp Daugaard ikke er alene om at tro, man kan parkere på stedet - ellers er der i hvert tilfælde mange, der løber en frisk chance ved at parkere bilen i Slotsgade ved Kamtjatka. På det tidspunkt kunne seks biler få en p-bøde, hvis p-vagten kiggede fordi.

Frederik Topp Daugaard bor lige skråt over for åstedet. Han ved, at mange gør, ligesom han selv har gjort. 

- Der holder biler, hvor jeg fik bøde, hver aften.

Derfor har hans mor overfor Horsens Kommune efterlyst en tydeligt markering af, at man ikke må parkere på stedet. Men det behov afviser Allan Lyng Hansen.

Han henholder sig til, at vejskiltet er et klart og tydeligt.

Så der er ikke udsigt til, at kommunen sætter et skilt op om P-forbud eller tegner kantstenen på fortovet op med gul farve for at hindre, at andre lander i Frederiks situation.

Handler om trafiksikkerhed

Undtagelser fra 10 meter-reglen er, hvis der er afmærkede p-båse på vejen.

- Ellers gælder det altid, at man skal man holde 10 meters afstand til sidegader og gadekryds, når man parkerer sin bil, siger afdelingslederen.

Og netop ulovlig parkering ved kryds og sidegader som i den gamle midtby, som Slotsgade er en del af, holder kommunens p-vagter særligt øje med, da et godt udsyn øger trafiksikkerheden, forklarer afdelingschefen.

- Og det er trafiksikkerheden, der er i fokus for kommunale p-vagter.