Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Her falder prisen på fjernvarme

Hovedgård Fjernvarmeværk lover lavere priser på fjernvarmen i det kommende år. Privatfoto

Her falder prisen på fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et parcelhus kan se frem til en besparelse på ca. 1000 kr. om året, vurderer Hovedgård Fjernvarmeværk.

Hovedgård: Nu falder varmeprisen for forbrugerne hos Hovedgård Fjernvarmeværk.

Det fortæller værket i de årsopgørelser, som det i denne uge sender ud til kunderne.

- Gennem en årrække har vi holdt prisen uændret, men for det kommende regnskabsår, 2017-18, kan vi sætte prisen ned, oplyser formand Kaj Jessen til Horsens Folkeblad.

Prisen falder med 30 kr. per Mwh, og samtidig bliver målerafgiften næsten halveret. For et parcelhus betyder det en besparelse på ca. 1000 kr., vurderer formanden.

Måske lidt dyrere i år

Nogle forbrugere skal dog forberede sig på at betale lidt mere for det forgangne år. For selvom året har været mildt, har det været lidt koldere end tidligere år, fortæller Kaj Jessen.

- Men det ændrer ikke på, at vi kan sætte prisen ned for det kommende år, tilføjer han, og dét er der flere årsager til.

Indkøb af flis er sket til fornuftig pris, og vedligehold og nyinvesteringer bliver nøje overvejet, forklarer formanden, som giver omhyggelige medarbejdere en stor del af æren. Samtidig drager værket fordel af, at det stadig får flere forbrugere.

For dårlig afkøling

Endelig har Hovedgård Fjernvarmeværk i flere år arbejdet for en bedre udnyttelse af den energi, der bliver sendt ud i husene.

- Fjernvarmevandet skal afkøles bedst muligt. Dårlig afkøling udnytter ikke energien i vandet optimalt, og derfor pumpes der mere vand end nødvendigt. Det betyder øgede udgifter til både el og flis, forklarer formand Kaj Jessen.

Derfor har udvalgte kunder, der afkøler vandet for lidt, fået tilbudt et gratis servicebesøg. Her er fundet forskellige fejl og mangler ved de undersøgte installationer, og når de er udbedret, vil energiforbruget blive lavere.

- Denne indsats forsætter vi med, og målet er, at alle huse skal afkøle med mindst 25 grader, siger formanden.

De kunder, der afkøler mindre end 20 grader, vil fortsat blive opkrævet en ekstra afgift, og pengene herfra bliver brugt til servicebesøg i de huse, der afkøler for lidt.