{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Gymnasielever har udviklet varme til redningsveste

Vinderteamet fra Horsens Gymnasium med deres redningsvest, som har bragt dem videre i finalen i Science Cup, som er en dyst om at løse et hverdagsproblem ved hjælp af naturvidenskabelig viden og innovative evner. Fra venstre ses William Laursen, Viktor Boel Borchersen, og Mikkel Tolstrup Kristensen. Pressefoto

Gymnasielever har udviklet varme til redningsveste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Et hold fra Horsens Gymnasium har sikret sig en finaleplads i Ingeniørforeningens (IDA) opfinderkonkurrence, Science Cup.

Eleverne, der går i 2.d, har udviklet en varmemekanisme til redningsveste. Det har bragt dem direkte i finalen i IDA's opfinderkonkurrence, der afholdes 10. maj i København.

Drengenes projekt har navnet ExoVest og bruger saltvand til at starte en kemisk reaktion, der udvikler varme til vesten. På den måde kan man modvirke kuldereaktionerne hos den nødstedte.

Den regionale finale blev afholdt hos Schneider Electric i Kolding, hvor dommerpanelet mener, at projektet tager fat på et reelt problem. Dommerne lægger også vægt på, at det nødvendigvis ikke er noget, der kræver en kæmpe udvikling af et allerede eksisterende produkt.

Vinderholdet fra Horsens Gymnasium skal dyste i finalen mod ni hold fra resten af landet. Vinderholdet præmieres med en studietur til München.