Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter svær start: Horsensianere er godt tilfredse med affaldsordning

Beholderne til højre på billedet afløste i september 2015 beholderen til venstre. Det er borgerne ifølge en ny undersøgelse ganske godt tilfredse med. Arkivfoto: Morten Pape

Efter svær start: Horsensianere er godt tilfredse med affaldsordning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en ny tilfredshedsundersøgelse siger 77 pct., at de er meget tilfredse eller tilfredse med affaldsordningen. Kommunen er også tæt på at nå målet om en genanvendelsesprocent på 50.

Horsens: Efter en svær start har borgerne i Horsens Kommune tilsyneladende taget den nye affaldsordning til sig.

I en ny tilfredshedsundersøgelse blandt kommunens indbyggere svarer 77 pct., at de er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingsordningen generelt.

77 pct. mener, at ordningen for madaffald fungerer godt, 85 pct. er tilfredse med håndteringen af restaffald, og for papir/karton er tallet hele 90 pct.

Tallet er ifølge kommunen nu omtrent på niveau med tilfredsheden med den gamle affaldsordning, der blev afløst af den nuværende i september 2015.

- Jeg tager det som udtryk for, at vi har en velfungerende ordning. Når 77 pct. er tilfredse, kan det næsten ikke blive bedre. Jeg kan også konstatere, at jeg i den seneste halvanden måned ikke har fået en eneste mail med klager over ordningen. I starten fik jeg i omegnen af 50 om ugen, konstaterer Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget, der samtidig slår fast, at kommunen ikke hviler på laurbærrene.

- Vi har netop sat gang i en informationskampagne, hvor vi indskærper borgerne at lukke poserne til madaffald tæt. Gør man ikke det i sommervarmen, kan der komme maddiker som i fjor, selv om vi siden da har udskiftet papirsposerne med miljøposer. Vi kan nok ikke helt undgå maddiker, men vi kan gøre, hvad vi kan, siger han.

Nu kommer 1000 ekstra husstande med i affaldsordningen
Jeg tager det som udtryk for, at vi har en velfungerende ordning. Når 77 pct. er tilfredse, kan det næsten ikke blive bedre.
Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget

Tæt på målet

Af kommunens undersøgelse fremgår det også, at kommunen er tæt på at nå målet om en genanvendelsesprocent af husholdningsaffald på 50. Det forventede tal for 2017 er 47 pct.

Mængden af restaffald er ifølge undersøgelsen faldet med ca. 7500 ton fra 2012 til 2016, og mængden af genanvendeligt affald er steget tilsvarende.

Affaldsordningen skal efter planen være fuldt implementeret ved udgangen af 2018. 16 delprojekter mangler endnu at blive sat i gang, det gælder bl.a. en ordning for sorteret affald i midtbyen.