Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgmester afviser særbehandling af byrådskollega

Arkivfoto.

Borgmester afviser særbehandling af byrådskollega

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS - "Jeg vil gerne aflive enhver myte om, at Hans Bang-Hansen skulle have fået særbehandling i den sag."

Så kort og præcist kommenterer borgmester Peter Sørensen den undren, som en kvinde, Marianna Andersen, fra Lund gav udtryk for i avisen forleden.

Kvinden stillede spørgsmålstegn ved, om tingene var gået rigtigt til omkring den ny Provstlund-udstykning i den nordøstlige ende af Lund, som Hans Bang-Hansen, gårdejer og formand for teknisk udvalg (V), har lavet på sin jord.

Ny landsby

Hun undrede sig over, at Provstlund havde fået sit eget byskilt, og at vejene i området var gjort færdige, inden der er bygget særligt mange huse.

Hans Bang-Hansen afviste i lørdagsavisen kritikken med en forklaring om, at skiltet med "Provstlund" er valgt, fordi "Lund" ville være misvisende et sted, hvor man er ved at køre ud af Lund. Byskiltet var nødvendigt for at holde hastigheden under de 50 km/t i området.

Han fortalte i øvrigt, at udstykningen er privat, og at anlæg af veje- og fortove ikke er finansieret af kommunen, men af ham selv.

Borgmester Peter Sørensen (S), der netop er vendt hjem fra ferie, ønsker at bakke Hans Bang-Hansen op.

- Jeg vil gerne slå fast, at den sag administrativt er kørt helt efter bogen. Der er intet at komme efter, siger borgmesteren.