Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bilister fik bøder pga. dårlig skiltning - nu får omdiskuteret gade nye p-skilte

Frederik Topp Daugaard er en af dem, der har fået en p-bøde i Slotsgade. Han påpegede, at man ikke kan se, at Kamtjatka er en vej, fordi den ligner en indkørsel. Hans og morens henvendelse til Horsens Folkeblad fører nu til, at der kommer bedre skiltning op på stedet. Målet er at hjælpe kommende bilister til at undgå ulovlige parkeringer i Slotsgade og dermed ærgerlige p-bøder. Arkivfoto: Lars Juul

Bilister fik bøder pga. dårlig skiltning - nu får omdiskuteret gade nye p-skilte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har godkendt nye skilte til en dårlig skiltet del af Slotsgade ved Kamtjatka, hvor mange har fået en p-bøde for at parkere ulovligt.

Horsens: Så er der bestilt nye skilte, som skal sættes op i Slotsgade ved Kamtjatka i Horsens for at hjælpe bilisterne til at se, at de ikke må parkere på begge sider af Kamtjatka, som er en vej - ikke en privat indkørsel.

Det fortæller Ole Pilgaard Andersen (DF), der er formand for byrådets udvalg for teknik og miljø.

- Skiltene er blevet godkendt af politiet, som de skal være. Og nu er de bestilt, siger Ole Pilgaard.

Han er sammen med forvaltningen blevet enige om, at det ganske enkelt er for svært at se, at Kamtjatka er en vej. Noget som bilister i området også har gjort opmærksom på.

- Den ligner en privat indkørsel, som Ole Pilgaard siger.

Er det en indkørsel, må man gerne parkere op til indkørslen med mindre andet er angivet. Er det en vej og dermed et T-kryds, skal parkeringen foregå med 10 meters afstand til sidevejen.

Kommunen griber ind efter p-klage i midtbyen

Mange parkerede ulovligt

Ole Pilgaard var allerede helt på klagernes side, da Folkebladet inviterede ham ud at kigge på området. Han erkendte blankt, at han sagtens selv kunne have parkeret i Slotsgade, hvor det var ulovligt. Netop fordi vejen Kamtjatka ligner en privat indkørsel.

Men Kamtjatka er en vej; det er bare umuligt at se. Belægningen er anderledes, der skiltes med privat parkering, og der er låger, som kan afspærre vejen, lød beskrivelsen fra Ole Pilgaard.

Og sådan er han ikke ene om at aflæse stedet.

Derfor parkerede folk lystigt ulovligt på stedet. Det kunne bl.a. Frederik Topp Daugaard konstatere. Han bor lige over for åstedet og har også selv fået en bøde for at parkere på de ulovlige 10 meter. Hans mor forsøgte forgæves at få kommunen til at erkende, at der var behov for bedre skiltning.

Hun blev ikke mødt med forståelse i forvaltningen.

Det gjorde Ole Pilgaard derimod. Han regner med, at skiltene bliver leveret inden for to-tre uger, hvorefter de skal sættes op.