Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


75 år, men Erik Clausen indtager igen Horsens Ny Teater

Erik Clausen havde masser af gang i satire og snakketøj, da han i foråret 2013 sidst gæstede Horsens Ny Teater. Arkivfoto: Steen Bugtrup

75 år, men Erik Clausen indtager igen Horsens Ny Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På besøg i oktober med show om, hvordan man forener de to hjernehalvdele.

Horsens: Erik Clausen rundede i marts de 75 år, så han er en ældre herre. Men ikke for gammel til igen at tage på landevejen.

Så torsdag 5. oktober stiller han nok en gang op på Horsens Ny Teater, nu med showet "Fra den ene hjernehalvdel - til den anden".

Erik Clausen var sidst på besøg i foråret 2013. Da fik publikum et par timer, der kom vidt omkring i temaer og jokes. Men, som avisens udsendte konstaterede, "først og fremmest fik vi en omgang stand-up. Og her står den (dengang) knap 71-årige Erik Clausen bestemt ikke tilbage for sine mange og yngre kolleger".

Showet går, som titlen antyder, ud på at forene de to halvdele, der normalt lever adskilt. Som et par i en separation, som et par i en total krise, som et par, der hele tiden er i terapi. Ja, prøve at få fantasien forenet med det praktiske.

- Det bliver en Clausen på slap line... meget slap, lyder meldingen fra Horsens Ny Teater, som har sat gang i billetsalget.

Mere akustisk: Shaka Loveless forårs-gæster Horsens Ny Teater