Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


1100 kan parkere gratis i midtbyen

Emilies Plads (i forgrunden) er meget tyndt belagt, efter at den er blevet til en betalingsparkering. De, der parkerede der før, leder nu efter p-pladser på både havnen, ved banegården og i villakvarterer - og går så til midtbyen. Til gengæld er Rådhusparkens parkeringsplads (øverst) fuldt belagt. Her holder kommunens medarbejdere nemlig gratis, mens folk, som er i byen for at handle eller har et ærinde på rådhuset, fylder op på den del af pladsen, der er betalings-parkering.

1100 kan parkere gratis i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Horsens Kommune vil afskaffe gratis gratis parkeringspladser i midtbyen. Både dem, der kommer for at handle i byen, og dem, der parkerer for at arbejde i butikker, banker eller på kontorer, skal vænne sig til at betale.

Undtagen kommunens egne ansatte, som parkerer gratis ved Rådhusparken bag rådhuset.

1100-1200 kommunalt ansatte har af deres arbejdsgiver fået udleveret et årskort, de sætter i forruden og dermed kan parkere kvit og frit, mens privatansatte må kaste mønter i for at parkere samme sted.

Sært

Den politik undrer bl.a. formanden for City Horsens, Peter Otto Nielsen, som kalder det "sært at lade egne, kommunalt ansatte parkere gratis, mens alle andre må betale".

- Jeg ved, det er utopi at tro på gratis p-pladser til alle, men P-situationen i midtbyen er et problem, siger formanden.

Siden Emilies Plads er blevet til en betalings-p-plads, er muligheden for at parkere gratis, hvis man ikke lige er kommunalt ansat, blevet endnu mindre.

Privatansatte jagter de få gratis pladser i midtbyen og ender ofte med at parkere på villaveje, ved havnen eller banegården - og gå det sidst stykke til arbejdpladsen.

Sådan er dét

Alternativet er at leje en parkeringsplads på månedsbasis i et af p-husene eller på en privatejet betalingsplads.

Borgmester Peter Sørensen forsvarer politikken med at lade medarbejderne parkere gratis.

- Ja, vi giver vores medarbejdere mulighed for at parkere gratis på Rådhusparken. Sådan er dét.

- Andre arbejdsgivere kan jo også vælge at leje nogle parkeringspladser til deres ansatte. Men hvad andre arbejdsgivere gør, blander jeg mig ikke i. Jeg nøjes med at tage mig af vores egne, siger borgmesteren.