Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


100 kage-elskere smovsede i bryllupskager på en helt almindelig lørdag

Knap 100 havde købt billet til teltet i Hovedgård, hvor det var muligt både at se og smage Kagehusets seks bud på en overdådig bryllupskage. Foto: Morten Pape

100 kage-elskere smovsede i bryllupskager på en helt almindelig lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var forskellige former, farver og finesser, og ikke mindst forskellig forkælelse af smagløgene, da Kagehuset i Hovedgård havde disket op med seks bud på en kagen til den store fest

Hovedgård: Værsgo og spis.

Bagermester Henrik Kjær bød velkommen til ca. 100 kagespisere, da Kagehuset i Hovedgård lørdag præsenterede et udvalg af bryllupskager. Det foregik i et telt ved siden af butikken, og her havde bager-teamet linet seks forskellige bud på en overdådig bryllupskage op.

Passion, mango og panacotta, ganache og solbær eller lime- og jordbær-mousse var blandt varianterne, som også var forskelligt udformet, både hvad angår facon, farver og udsmykning.

- Vi havde forestillet os noget helt klassisk, men jeg vidste slet ikke, der var så mange muligheder, konstaterede Lasse Bech, der var mødt op med sin kommende hustru, Stephanie Grouleff Andersen.

Parret, som er fra Hovedgård, skal giftes 21. juli næste år, og lørdagens arragement så de som en god anledning til at få både set og smagt på noget forskelligt.

- Det bliver nok svært at vælge, for vi har ikke smagt noget her, som ikke bare smager virkelig, virkelig godt, lød det fra den vordende brud med et tallerken, der rummede lige fra nougat og solbær til jordbær og champagne-smag.

- Men det er jo et sommerbryllup, så måske skal vi lande på noget sommerligt med f.eks. bær, funderede Lasse Bech.

Jeg glæder mig til den med hindbær. Den skal vi smage til sidst.
Stephanie Grouleff Andersen, vordende brud

Giftes om 14 dage

Cezara Ari fra Aarhus skal giftes om 14 dage, så hun har bestilt kagen for længst.

Hun dukkede op i selskab med veninden Florina Chiriguti, der havde købt billetterne til arrangementet som gave forud for det snarlige bryllup.

- Jeg tænkte, det var en fin overraskelse, og vi kan jo godt lide søde sager, sagde hun med et smil.

Andre af de fremmødte stod ikke lige for at skulle giftes eller var gift for længst, men alle var lige velkomne.

- Min kone og jeg har nu haft bageri i Hovedgård i 12 et halvt år, så vi syntes, det var sjovt at fejre det på den her måde og samtidig vise nogle bud på forskellige festlige kager. Vi har lavet nok til 1000, så der er rigeligt til alle, og for at der ikke går noget til spilde, kan butikkens kunder også købe en æske med hjem. Eventulle rester serverer vi ved et brunch-arrangement i morgen, sagde Henrik Kjær.