{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Det trækker op til finale-hattrick for HIC

Vedran Borovcanin var bedste mand hos HIC, som skærtorsdag bragte sig foran i serien mod Sisu. Foto: Søren E. Alwan

Det trækker op til finale-hattrick for HIC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens IC er én sejr fra deltagelse i DM-finalen, hvor Bakken Bears allerede har booket plads efter semifinale-sejr over Svendborg.

HIC-Sisu 74-61 (41-39)
DM-semifinale, kamp-4Point for HIC: Vedran Borovcanin 17, Will Artino 14, Lawrence Alexander 11, Myles Mack 10, Daniel Trist 8, Frederik Rungby 8, Iffe Lundberg 5 og Marin Mornar 1.

Point for Sisu: Kyle Dranginis 13, Anders Haas 12, Alassan Touray 12, Tanner McGrew 10, Baru Adjehi 10 og Derrick Wilson 4.

Tilskuertal: 1278.

Horsens: Det trækker op til den ventede DM-finale i basketball mellem Horsens IC og Bakken Bears.

Århusianerne bookede skærtorsdag for 15. sæson i træk plads i DM-finalen, mens HIC mangler én sejr i semifinale-serien mod Sisu.

HIC og Sisu mødes på tirsdag i Gentoftehallen, og mødet bliver med de forsvarende danske mestre i favoritrollen.

Efter den gevaldige svipser i semifinale-seriens første kamp er HIC'erne tilbage på sporet, hvilket klubbernes opgør skærtorsdag understregede. HIC vandt med komfortable 74-61, og med mindre Sisu-mandskabet ligger inde med en kraftanstrengelse af de større, ligner det, at HIC på tirsdag gør Bakken Bears selskab i finalen.

I givet falde den tredje på stribe mellem de to klubber.

HIC'er maner til besindighed: Intet er afgjort
DM-slutspillet
DM-semifinalerne spilles bedst a fem kampe:6/4, HIC-Sisu 85-9311/4, Sisu-HIC 63-6613/4, HIC-Sisu 74-6118/4, Sisu-HIC20/4, HIC-Sisu, evt.Bakken Bears er klar til DM-finalen efter sejr på 3-0 i semifinale-serien mod Svendborg.

Store, stærke og erfarne

Skærtorsdag leverede HIC'erne en glimrende præstation hjemme i Forum Horsens. I anden halvleg satte værterne tingene på plads mod et Sisu-hold, som virkede fysisk mærket. Blot to dage tidligere spillede de to klubber en intens kamp i Gentofte, som HIC vandt knebent, og den mentale mavepuster sad givet også lidt i københavnerne.

Nogen walkover i den resterende del af serien forventer HIC-træner Arnel Dedic dog på ingen måde.

- Sisu er et stærkt hold, som giver os en hård serie. Spillerne er store, stærke og erfarne, og der er bestemt ikke tale om, at vi underpræsterer, sagde Arnel Dedic efter torsdagens sejr.

HIC blev bedre og bedre

HIC-træneren så torsdag et HIC-mandskab, som begyndte nervøst. Det fornemmede han ude på sidelinjen.

Det talte spillere og træner om i pausen, og i anden halvleg kom der langt bedre snit over spillet.

- Vi spillede mere aggressivt, og vi fandt den opstilling, som duede - og anden halvleg var vores, sagde Arnel Dedic.

- Vi blev bedre og bedre, som anden halvleg skred frem. Spillerne stod sammen som et hold, og spillede som ét, fortsatte han.

Dårlig kamp er parkeret

Den elendige indsats fra seriens første kamp er efterhånden parkeret, uden den dog er helt glemt hos hverken træner eller spillere.

- Vi arbejdede os videre, og nu har vi fået troen tilbage. Det burde aldrig være gået så galt i den første kamp, men vi gik ind til kampen, efter vi næsten lige havde slået dem med 25 point, og så tænkte vi ikke over, at Sisu lige havde slået Hørsholm efter godt spil, sagde Arnel Dedic.

Efter den første kamp så det ærligt talt tungt ud med hensyn til et finale-hattrick for HIC'erne, men efter kampen skærtorsdag ligger det til, at HIC'erne gør arbejdet færdig på tirsdag i Gentofte.