Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det ligner farvel til flere af HIC-profilerne

Lawrence Alexander er blandt de af udlændingene, som HIC også har aftale med for den kommende sæson. Arkivfoto: Kim Haugaard

Det ligner farvel til flere af HIC-profilerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens IC får inden udgangen af maj klarhed over hvor meget, der skal skiftes ud blandt de udenlandske spillere. Det ligner på forhånd minimum farvel til to.

Horsens: Det trækker op til udskiftning blandt flere af de udenlandske spillere hos Horsens IC.

Det ligner farvel til minimum et par stykker af de spillere, som i den netop overståede sæson hørte til blandt klubbens profiler.

Daniel Trist og Will Artino har begge kontraktudløb, og alt tyder på, at de fortsætter karrieren andre steder.

Daniel Trist vil gerne hjem til Australien, og ifølge Lennart Jensen, formand for eliteafdelingen i Horsens IC, søger Daniel Trist en aftale med en klub i den bedste australske række.

Truppens anden høje spiller, Will Artino, rejser om få dage til Italien og får et italiensk pas. Artino er af italiensk afstamning, og han er berettiget til et italiensk pas. Det betyder, at han i fremtiden tæller som EU-spiller, og det styrker hans værdi på det europæiske spillermarked. Dermed kan han formentlig sikre sig en mere lukrativ aftale et andet sted i Europa.

Det er blot få dage siden, at Horsens IC lukkede ned for sæsonen 2016/17, men forberedelserne til den næste er så småt i gang.

- I løbet af de næste dage skal vi danne os et overblik i forhold til, hvilke spillere, vi ønsker tilbage, og hvad spillerne gerne vil, siger Lennart Jensen.

Han forventer, at der inden udgangen af denne måned er klarhed over, hvilke af den netop overståede sæsons udenlandske spillere, som vender tilbage.

Analyse: Derfor blev HIC skubbet ned fra basket-tronen
HIC og udlændingene
Horsens IC havde i den netop overstående sæson seks udenlandske spillere i truppen. Deres status er:Vedran Borovcanin - på kontrakt yderligere to sæsoner.

Lawrence Alexander - på kontrakt i næste sæson, men kontrakten kan siges op af HIC.

Myles Mack - Der findes en aftale for næste sæson, men HIC kan sige den op, og der findes en såkaldt buy-out, så spilleren mod en mindre kompensation kan komme ud af aftalen.

Marin Mornar - Der findes en aftale for næste sæson, men HIC kan sige den op, og der findes en såkaldt buy-out, så spilleren mod en mindre kompensation kan komme ud af aftalen.

Will Artino - kontraktudløb.

Daniel Trist - kontraktudløb.

Farvel til Lundberg

Mens Daniel Trist og Will Artino nu er uden aftale, har Horsens IC fortsat papir på de øvrige udlændinge. Dog indeholder flere af aftalerne klausuler, der gør, at både klub og spiller kan komme ud af dem. Det gælder for Myles Mack og Marin Mornar.

- Vi kan sige aftalerne op, og spillerne kan komme ud af dem mod en mindre kompensation, siger Lennart Jensen.

Lawrence Alexander er udstyret med en aftale for næste sæson, som HIC kan komme ud af, mens Vedran Borovcanin er på kontrakt frem til 2019.

Blandt de danske spillere ligger det fast, at Iffe Lundberg siger farvel efter to år i HIC. Han vil videre og sigter efter en aftale med en udenlandsk klub. Frederik Rungby har også aftale med HIC for næste sæson, mens der ifølge Lennart Jensen skal tages en snak med truppens øvrige danske spillere.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Interview med FC Nordsjælland om sommerens transfervindue
Snak med FCN?s sportschefen om vinduet og ikke mindst varme Emiliano Marcondes, som på det kraftigste var rygtet til Brøndby IF.
Afspil video
Ugens udbrud: Mikkel Bischoff drømmer stort om Europa
Afspil video
Få indblik i de nye ubekendte hos FCK
Afspil video
Et nyt AaB-hold - men hvor bliver den nye angriber af?
Afspil video
Hvordan ender årets Superliga? Eksperterne giver deres bud