Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Privat vandværk gav politisk disput

Langt de fleste får leveret vand fra et foreningsdrevet vandværk med en frivillig bestyrelse. Men der findes også små private vandværker, som leverer til en enkelt ejendom eller fabrik. Arkivfoto

Privat vandværk gav politisk disput

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hornsyld Købmandsgård ville udvide vandværk, men trak ansøgning tilbage efter uenighed i udvalg.

Hornsyld: Må et privat vandværk levere vand til ejendomme, der i forvejen er tilsluttet et foreningsejet vandværk?

Det spørgsmål skulle teknisk udvalg forleden tage stilling til. Hornsyld Købmandsgård havde nemlig søgt om tilladelse til at forsyne selve Købmandsgården og et par tilhørende lejligheder med drikkevand.

Det er muligt, fordi virksomheden for nogle år siden fik lov til at etablere sit eget vandværk, der skulle forsyne virksomheden Triple A med vand. Den private boring blev lavet, fordi Hornsyld Vandværk ikke kunne levere vand til fabrikken. Flertallet i teknisk udvalg kunne ikke se problemerne i, at det private vandværk fik lov til det.

- Lige nu bliver der gravet fjernvarme ned på den vej, og Hornsyld Købmandsgård vil gerne forsyne sig selv, for de har brugt mange penge på boringen, fortæller formand Lene Tingleff (V), der sammen med resten af udvalget ville give Hornsyld Købmandsgård lov.

Hun oplyser, at Hornsyld Vandværk ikke har modsat sig, at Købmandsgården kan levere vand til ejendomme på Nørregade.

Vandværk mister indtægt

Men Steen Christensen (S) var imod den beslutning.- En tilladelse vil betyde, at virksomheden og seks lejligheder vil skulle kobles af Hornsyld Vandværk, så vandværket dermed mister en indtægt, siger Steen Christensen.Han frygter, at hvis udvalget gav lov til det, ville det skabe præcedens, så andre private vandværker vil kunne få lov til at koble allerede eksisterende kunder af vandværkerne.- Vi har en vandforsyningsplan, hvor vores vandværker er forpligtiget til at levere vand, og hvis der kommer konkurrence fra private vandværker, frygter jeg, at det vil tage livet af vores foreningsejede vandværker, siger Steen Christensen, der stemte mod tilladelsen og krævede sagen behandlet i byrådet.

Trak ansøgning tilbage

Efterfølgende har Købmandsgården trukket ansøgningen tilbage.- Vi ønsker ikke at være i modstrid med lokalområdets interesser. På den lange bane ville vi spare penge, men det vil ikke være de store beløb, så vi har trukket ansøgningen tilbage, siger Lars Christensen fra Triple A.