Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kystdirektoratet går ind i kamp om omstridt sti

En del af trampestien på Bjørnsknude ligner sig selv, men en anden del er blevet tilføjet flere sten, end der var i forvejen, og det har givet vandrende svære forhold. Arkivfoto: Emil Fibiger

Kystdirektoratet går ind i kamp om omstridt sti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kystdirektoratet vil undersøge, om der er sket vedligeholdelse eller udvidelse af kystsikringen på spidsen af Bjørnsknude. Her er sten blevet placeret på en privat trampesti i forbindelse med kystsikring.

Hvis man lægger sten andre steder eller bruger større sten, så er det ikke vedligeholdelse, men et nyt anlæg, og det kræver en tilladelse.
Lone Møller Dupont, AC-fuldmægtig, Kystdirektoratet.

Juelsminde: Grundejere må uden tilladelse fra myndigheder vedligeholde anlæg, der fungerer som kystsikring.

En udvidelse eller et nyt anlæg kræver til gengæld en tilladelse.

Det fastslår myndigheden på området, Kystdirektoratet.

Tilbage i november sidste år fik direktoratet en henvendelse om kystsikring af den omdiskuterede sommerhusgrund på Bjørnsknude, hvor marksten er blevet placeret på en privat trampesti, som lokale har brugt i mange år.

Kystdirektoratet har tjekket omstridt sti: Vurdering på vej

Fik ok til vedligehold

Henvendelsen var den første af flere fra ejeren af grunden, Michael Larsen, der ønskede at sikre sin grund, som "så småt var begyndt at skride sammen". Det fremgår af en korrespondance, som Horsens Folkeblad har fået aktindsigt i.

- Grundejeren spurgte til, hvad det krævede af tilladelser at kystsikre sin grund. Vi vurderede, at der udelukkende var tale om vedligeholdelse, og at det derfor ikke krævede en tilladelse, fortæller Lone Møller Dupont, AC-fuldmægtig.

Skal søge om udvidelse

I sit svar gjorde hun opmærksom på, at der med vedligeholdelse menes, "at anlægget holdes i samme dimension, beliggenhed og med de samme materialer, som det lovligt eller altid har haft".

- Hvis man lægger sten andre steder eller bruger større sten, så er det ikke vedligeholdelse, men et nyt anlæg, og det kræver en tilladelse, uddyber Lone Møller Dupont til Horsens Folkeblad.

Undersøger sagen

Hvis direktoratet vurderer, at Michael Larsen har etableret et nyt anlæg eller udvidet det eksisterende i kraft af placeringen af sten på trampestien, hvor der i forvejen var nogle sten, så er sagen klar.

- Anlægget skal i så fald lovliggøres, og det begynder med, at man søger om tilladelse. Ellers skal man fjerne stenene igen, siger Lone Møller Dupont.

Hun fortæller, at Kystdirektoratet går ind i sagen ligesom Hedensted Kommune.

- Vi tager fornyet kontakt til grundejeren for at få afklaret de faktiske forhold, siger hun.

Et åbent spørgsmål er, om trampestien og stenene derpå overhovedet kan anses som værende en del af diget eller at have kystbeskyttende effekt. Hvis ikke det, så overgår sagen måske til naturbeskyttelseslovens paragraf om færdsel på kyststrækninger, og Hedensted Kommune bliver myndighed. 

Grundejer har gjort sit

Michael Larsen fortæller, han har gjort, hvad han kan for at orientere Kystdirektoratet om sine planer på grunden, og at han ikke har lagt skjul på, at planerne også vedrørte toppen af diget, hvor stien gik.

Han hæfter sig ved, at diget ikke er større end andre steder på Bjørnsknude, og han mener ikke, at det er blevet udvidet med de ekstra sten.

- Diget er i sin helhed ikke blevet større, end det var i forvejen. Derfor ser jeg det som en vedligeholdelse og ikke en udvidelse, siger han og oplyser, at han har kontaktet Kystdirektoratet, fordi det kan blive aktuelt med mere sikring af diget, som altså går på hans egen grund.

- Jeg er bange for, at det kan skride yderligere sammen, siger han.