Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Festihvalen er denne gang med flydende mål og ekstra pjask

Festihvalen skærer man sig ikke på, men vandstrint kan udelukkes. I år begynder den første våde konkurrence klokken 19 onsdag. Arkivfoto

Festihvalen er denne gang med flydende mål og ekstra pjask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den årlige fest på havnen ligner sig selv, men er krydret med et par nye lege på vandet.

Juelsminde: En god opskrift skal man holde fast i, men også give et pift af noget nyt en gang i mellem. Det virker til at have været tilgangen til den 22. udgave af Festihvalen.

Som altid foregår festdagene i uge 33 med start onsdag og afslutning søndag, og som altid byder programmet på masser af sjove vandaktiviteter og musik - heriblandt et par nyheder i form af "det flydende håndboldmål" og "fald i vand".

- Som noget nyt kan folk forvente forskellige konkurrencer, hvor man kan vinde gevinster ved at skyde efter et håndboldmål, der flyder rundt på en tømmerflåde på vandet, siger Jørgen Mikkelsen og fortsætter:

- Vi planlægger også nogle konkurrencer med "fald-i-vand-maskiner", hvor man kan skyde kendte eller frivillige i vandet.

Det er dejligt at se, hvordan musikken kan fylde teltet op med mennesker. Tørfisk spiller som altid, og de trækker allerflest til.
Jørgen Mikkelsen, frivillig, Festihvalen.
På programmet
Festihvalen begynder klokken 17 onsdag - og samme tidspunkt torsdag og fredag. Lørdag og søndag er der aktiviteter fra klokken 11.Blandt højdepunkterne på årets program er:

Søsætning, lørdag kl. 14.

Tørfisk koncert, lørdag kl. 16.

Pudekamp på skibsplanke, søndag kl. 14.

Afslutning pælesidning, søndag kl. 17.

Veteran er med på 17. år

Jørgen Mikkelsens historie som frivillig ved Festihvalen begyndte for 17 år siden, da han spillede håndbold i Klakring IF, der dengang såvel som nu får del i overskuddet.

I dag er han ikke længere aktiv på banen, men altså stadig en fast del af holdet på omkring 60 frivillige.

- Jeg går og hygger mig med det. Jeg møder nye folk, ser en masse glade mennesker og føler, jeg er med til at gøre en forskel, siger han om baggrunden for sin indsats.

Han glæder sig til at opleve stemningen, når Ole Gas, Den Røde Tråd, Gas og Lim og de andre musikere spiller op.

- Det er dejligt at se, hvordan musikken kan fylde teltet op med mennesker. Tørfisk spiller som altid, og de trækker allerflest til, siger han.

Dyst på pælene

Det helt store trækplaster set over de de fem dage er de tapre sjæle, der tager plads på pæle i havnen klokken 17 onsdag og skal forsøge at blive på pladsen i 96 timer.

Igen i år er fire kombattanter tilmeldt - alle er herrer.

- Det er Danmarks hårdeste konkurrence i pælesidning, og der opstår en stemning omkring deltagerne på havnen. Folk lever sig ind i det, siger Jørgen Mikkelsen, der krydser fingre for godt vejr og opfordrer alle til at kigge ned på havnen.

- Uanset tidspunktet sker der noget, lover han.