Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Campingplads fejrer flot jubilæum på sin helt egen måde


Campingplads fejrer flot jubilæum på sin helt egen måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løgballe Campingplads fejrer i år 50 års jubilæum med masser af arrangementer og tilbud.

Det er skægt at lave noget sammen med campisterne. Jeg kan godt lide, at der sker noget omkring mig.
Anker Olsen, ejer

Stouby: "Den Store Bagedyst," tidligere kokke fra Hotel D'Angleterre og Danmarks første bil er nok ikke det, de fleste forbinder med en tur på camping. Lægger man i foråret og sommeren vejen forbi Løgballe Campingplads kan man få det hele med.

Campingpladsen ved Stouby fylder 50 år, og det bliver i den grad fejret.

- Jeg har ikke styr på, hvordan man holder jubilæum, griner ejer Anker Olsen.

Siden han overtog pladsen i 2009, har han lagt vægt på arrangementer og et socialt liv blandt campisterne. Gennem årene er flere og flere aktiviteter kommet til, og i år topper det som følge af jubilæet.

En helt særlig dag er stadig i støbeskeen. Anker Olsen håber, at mange af Løgballe Campingplads' tidligere ejere vil kigge forbi til kaffe og interview en dag i påsken. Her vil campister og lokale interesserede kunne stille spørgsmål og høre om, hvordan det var at starte en campingplads i 1967.

Kan ikke lade være

I forbindelse med jubilæet kan gæster få halv pris på deres campingtur i 50 dage. Det gælder fra sæsonåbningen fredag 17. marts til søndag 7. maj.

Anker Olsen håber, at det vil tiltrække endnu flere campister, selvom pladsen allerede er godt besøgt.

- I helligdagene omkring pinse, store bededag og påske er vi sprængfyldt, siger han.

Da Anker Olsen overtog campingpladsen, var det vigtigt for ham at få aktiviteter på benene, og han er ikke i tvivl om, at det er disse, der tiltaler folk.

- Hvis man har lyst til at lave noget, så er der mulighed for det. Man kan også bare slappe af, siger han.

Idéer til arrangementerne får han om vinteren, når pladsen er lukket. På trods af halvanden måneds planlægning kan Anker Olsen ikke lade være med at stable køreskole for børn, country aften og andre arrangementer på benene.

- Det er skægt at lave noget sammen med campisterne. Jeg kan godt lide, at der sker noget omkring mig, siger han.