Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Alt om Rask Mølle samlet et sted

Rask Mølle byder nu ikke kun velkommen med skilte i den fysiske verden, men også på internettet, hvor byens borgerforening står bag en ny byportal. Foto: Morten Pape

Alt om Rask Mølle samlet et sted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rask Mølle Borgerforening har lavet en internetbaseret byportal, hvor en kalender bl.a. skal holde styr på byens aktiviteter.

Rask Mølle: Hvilke foreninger er der i Rask Mølle, hvor er der byggegrunde til salg og hvornår er der et arrangement, møde, foredrag eller anden begivenhed i byen.

Svaret på alt det og meget mere er nu samlet i byportalen www.raskmoelle.dk.

Bag den står Rask Mølle Borgerforening, der længe har ønsket sig en fælles indgang til byen.

- Vi vil gerne samle alle de oplysninger, som byens borgere har brug for inklusiv en aktivitetskalender over, hvad der sker i vores by. Vi har talt om i flere år, at vi har brug for en måde at få overblik over møder osv. så vi ikke ligger begivenhederne oveni hinanden, lyder det fra borgerforeningens nyvalgte formand Paw Øer.

Sætter træ og familielivet højt

Nye æresmedlemmer

Han har overladt styringen af siden til sin næstformand Birgit Geertsen samt Janne Brund Eskesen. De er godt i gang med at indsamle oplysningerne til siden og forventer at være færdige inden sommerferien.

-Tanken er, at det er en portal, hvor vi linker til foreningernes, institutionernes og de erhvervsdrivendes egne hjemmesider og Facebook-sider, så informationerne altid er ajour, skriver de to kvinder på hjemmesiden.

På borgerforeningens generalforsamling valgte Karina Buch Andersen at overlade formandsposten til Paw Øer. Ny i bestyrelsen blev i stedet Janne Eskesen samt Anders Hansen, der afløser Jørgen Rasmussen. Bestyrelsen består desuden af Birgit Geertsen (næstformand), Galina Sharova (kasserer), Jimmy Algreen (Scrapbogsfører) og Lisbet Kristiansen.