Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skanderborg vandt den første af to skæbnekampe

Morten Kirk Olesen scorer for Skanderborg mod TMS Ringsted. Foto: Ole Nielsen

Skanderborg vandt den første af to skæbnekampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Evnen til at score i et tomt mål fra egen banehalvdel vendte kampen for Skanderborgs håndboldmænd.

Skanderborg: Skanderborg vandt 32-28 i den første af de to skæbnekampe mod TMS Ringsted om at blive i håndboldligaen for mænd. Det skete 2. påskedag i Fælledhallen i Skanderborg.

Det var dog langt fra en stor indsats af Skanderborg Håndbold, der i perioder virkede, som om de ikke var forberedt på gæsternes kvaliteter.

Gejsten var langt større hos TMS Ringsted, der i den forløbne sæson var at finde i 1. division. Skanderborg sluttede tredjesidst i ligaen. 

Hjemmeholdet havde store problemer med at komme i gang.

Det så fint ud med en føring på 4-2, men derefter var TMS Ringsted langt hen ad vejen i teten.

Fra 7-7 kom sjællænderne foran med 10-8 og 14-10.

Skanderborg fik ikke sat proppen i forsvaret, og angrebet bød på alt for mange dårlige afslutninger.

TMS Ringsted skyggede hele tiden ligatopscorer Kasper Irming, og Rasmus Kaagaard måtte hjælpes skadet fra banen.

Kun to scoringer i et tomt mål fra Martin Larsen og Bertram Obling til 15-14 kort før pausen skaffede Skanderborg tilbage i kampen.

Det var også en scoring i et tomt mål fra Martin Larsen, der bragte Skanderborg foran 21-20 efter 40 minutter. Det samme skete, da Jonas Eichwald scorede til 25-24 efter 47 minutter.

Det gav Skanderborg blod på tanden, og siden fulgte kampens bedste mål til 27-24 ved Kasper Irming.

Morten Kirk Olesen og Jonas Eichwald scorede de to mål til 31-27 og afgjorde dermed kampen.

Frederik Ladefoged scorede til 32-27, inden TMS reducerede til slutfacit 32-28.

Bedste spiller hos Skanderborg var Andreas Væver, der også blev topscorer med syv mål, Martin Larsen lavede seks, Kasper Irming og Besard Hakaj hver fire, Jonas Eichwald og Morten Kirk Olesen tre, Frederik Ladefoged to, Rasmus Porup, Rasmus Kaagaard og Bertram Obling hver et.

Holdene mødes igen hos TMS Ringsted fredag kl. 19.30. Hvis Skanderborg taber med bare et enkelt mål, spilles en tredje kamp i Skanderborg 26. april.

 

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Highlights: FCK vinder målrigt opgør over SønderjyskE i Parken!
FC København vinder 3-2 i Parken over SønderjyskE.
Afspil video
To kongekasser vender kampen for FCK mod SønderjyskE!
Benjamin Verbic og Andrija Pavlovic scorer 2 mål på få minutter og vender et 1-2 nederlag til en 3-2 føring.
Afspil video
Mikael Uhre scorer til 1-2! SønderjyskE foran!
Mikael Uhre bringer SønderjyskE foran 1-2 i Parken mod FC København.
Afspil video
Christian Jakobsen udligner for SønderjyskE! 1-1 i Parken!
Christian Jakobsen scorer målet til 1-1 for SønderjyskE mod FC København i Parken.
Afspil video
Kasper Kusk bringer FCK foran i Parken!
Kasper Kusk scorer og bringer FC København foran 1-0 mod SønderjyskE i Parken.