Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bredt flertal bag jobpræmie trods tvivlsom effekt

Socialdemokratiet støtter en ny jobpræmie til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, fastslår beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S). Også selv om det ikke er sikkert, at det får flere i job. Arkivfoto.

Bredt flertal bag jobpræmie trods tvivlsom effekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både S og R står ved deres støtte til regeringens jobpræmie, selv om det ikke er sikkert, at den virker.

Udsigten til en skattefri bonus oven i lønnen har ikke fået ledige i job.

Sådan konkluderer en evaluering fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, som Ritzau omtalte i weekenden.

Alligevel er et bredt flertal på Christiansborg klar til at bruge over en halv milliard kroner på netop en skattefri jobpræmie til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.

Evalueringen får hverken Socialdemokratiet eller De Radikale til at trække støtten. Beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R) siger dog, at undersøgelsen bestemt gør indtryk:

- Det er også et politisk valg om at prøve nogle ting af. Den bliver større (end de tidligere jobpræmier, red.), og den kommer til at køre længere.

- Men jeg har været i tvivl om, hvor vi skulle stille os. Det er en del penge, som man for eksempel kunne bruge på at afskaffe uddannelsesloftet. Det tror jeg, ville give endnu flere og bedre muligheder, tilføjer ordføreren.

Faktisk er virkningen af jobpræmien så usikker, at regeringen ikke engang har indregnet nogen effekt på beskæftigelsen i lovforslaget.

Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) ser jobpræmien som en tiltrængt gulerod.

- Det er vigtigt over for denne her gruppe af langtidsledige ikke kun at piske dem, som regeringen gør med kontanthjælpsloftet.

Den nye jobpræmie giver langtidsledige ti procent af arbejdsindkomsten - dog højst 2500 kroner om måneden - i skattefri præmie for at komme i job.

Begge de tidligere jobpræmier, som Kora har undersøgt, var mindre. Nemlig fire procent af månedslønnen - dog højst 600 kroner om måneden.

Størrelsesforskellen er da også det, der får beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at sige, at han "ikke er et sekund i tvivl om, at jobpræmien vil virke":

- De to tidligere jobpræmier er ikke sammenlignelige med den jobpræmie, vi laver nu. Den har et langt større økonomisk omfang.

- Vi ved også fra internationale undersøgelser, at jobpræmier med en vis økonomisk tilskyndelse til at gå fra passiv forsørgelse til arbejdsmarkedet har en effekt, siger ministeren.

Der afsættes 631,8 millioner kroner til ordningen frem til 2020. Men det er med Kora-professor Jacob Nielsen Arendts ord "meget usikkert, hvor meget man får for pengene":

- For selv de udenlandske studier, der viser en positiv beskæftigelseseffekt, er ikke nødvendigvis et godt regnestykke, sagde han til Ritzau i weekenden.

- Det kan godt være, man får flere i job, men det er en rigtig, rigtig dyr måde at få folk i job på.

Jobpræmien ventes endeligt vedtaget i Folketinget tirsdag og træder i kraft 1. april.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Helenius på pletten igen for OB
Nicklas Helenius viste flot hovedspil for OB, da han scorede til 2-0 mod Randers.
Afspil video
Tungt OB-pres forløser sig med smukt mål
Jacob Laursen kan flot sende bolden i mål og gøre det til 1-0 for OB mod Randers.
Afspil video
Highlights: AaB med mål i støvlerne i bundbrag mod Lyngby
For første gang i sæsonen scorede AaB tre mål i en kamp, da de vandt 3-1 over Lyngby.
Afspil video
Ståle Solbakken og Flemming Povlsen har begravet stridsøksen - hør deres analyse af FCK's nuværende form
Det gik mere roligt denne gang mellem Ståle Solbakken og Flemming Povlsen, da FCK-træneren gæstede Canal 9-studiet.
Afspil video
Highlights: FCK vinder stensikkert 4-0 over Silkeborg!
FC København vandt 4-0 over Silkeborg i 10. spillerunde af Superligaen.