Actionfyldt men kedende rod

Film Med en milliard års mellemrum går en god bid af Jordens liv til grunde, og noget nyt og (måske) bedre opstår. Den proces vil en bindegal svensker (altid præcist og velspillende Michael Nyqvist) speede op ved at udrydde menneskeheden med russiske atommissiler.

For at affyre disse skal han anvende en kode, som ligger i en metalkuffert dybt inde i Moskvas berømte Kreml-fæstning. Det gælder så for alle de umulige missioners helt, Ethan Hunt, om at få fat i kufferten, før den gale svensker udløser katastrofen.

Det er bestemt ikke så enkelt, som det måske lyder, for den klassiske agentgenre har en række etablerede konventioner, som skal overholdes:

Bl.a. at handlingen skal hive både helte og skurke rundt over det meste af Verden. Så her startes med et agentmord i Budapest, hvorefter Ethan befris fra det fængsel i Moskva, hvor han har siddet, siden han dræbte sin hustrus formodede mordere.

Forklædt som russisk general skal Ethan hente kufferten, og her går det galt på mange måde og niveauer: Missionen ender med, at en stor del af Kreml synker ned i et kæmpehul - og at hovedrollespiller Tom Cruise afslører sin forfængelighed og/eller manglende rolleforståelse: Hele filmen igennem, altså også som stram, russisk general, beholder han fange-frisuren: Lang, tjavset og sjusket forkert til alle rollens facetter.

Men Cruise har produceret og kan vel få det, som han vil - passende eller ej.

En femte?

Trods sin dalede stjernestatus er Cruise stadig en karismatisk, flot og troværdig helt, og her bakkes han stilsikkert op af lysblonde, britiske Simon Pegg, der som den grønne agent Benji står for filmens rappe, elegante humor, og Jeremy Renner som rådgiver Brandt, hvis samvittighed har et helt særligt forhold til Ethan, som han derfor vil gøre alt for.

Et glimrende opbygget persongalleri. Men selv det genrebevidste, enkle spil formår ikke at skabe overblik over den kaotiske handling, der flintrer og farer mellem maleriske locations som Budapest, Moskva, Dubai, Mumbai og Seattle, hvor biljagter, vanvittige klatreture og tidsnødssituationer chokerer stærkt og effektivt - med indforståede og velfungerende genbrug fra "M:I" 1, 2 og 3.

"Mission: Impossible - Ghost Protocol" er herligt fri for latterlige accenter (man taler rollens rigtige sprog), fyldt med action og ublodig tegneserievold, topmoderne teknologi i både handling og tilblivelsesproces.

Med en senet, veltrimmet velfungerende ekssuperstar med konstant tåbelige hår-dage, som for fjerde gang indtager sin nu vante agentrolle i klassisk genre-opbygget, kaotisk uoverskueligt rod. Og på trods af, at alt dette keder og trætter gennem den to timer og et kvarter lange film, lægger slutningen klart op til endnu en omgang "M:I".