Vindmølle-nej skuffer hos slagteri-gigant

Vindmølle-nej skuffer hos slagteri-gigant
Danish Crown må formentlig opgive planerne om at få en del af strømmen leveret via vindkraft. Arkivfoto: Lars Juul

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Thomas Schütt
Sidst opdateret Torsdag d. 2. februar 2012, 07:32

Erhverv Fabrikschef Per Laursen, Danish Crown, er både "overrasket og skuffet" over, at de lokale politikere lægger op til at sætte en stopper for slagterigigantens ønske om at opsætte to store vindmøller på egen jord.

De to 126 meter høje vindmøller er endnu med i kommunens forslag til en ny vindmølleplan, men nok ikke længe endnu, for dagen efter at høringsfristen udløb, onsdag i sidste uge, valgte udvalgsformand Hans Bang-Hansen (V) efter samtaler med byrådets partier, at melde ud, at vindmøllerne ved Elling, Krørup og altså Danish Crown skulle tages ud af planen.

Begrundelsen var bl.a., at for mange mennesker ville blive generet af møller på de lokaliteter. For Danish Crowns vedkommende bor der 2571 borgere inden for en radius af 1500 meter.

Per Laursen er skuffet både på egne og kommunens vegne. Han mener, at kommunen forpasser en stor mulighed for grøn profilering.

Danish Crown lancerede vindmølleplanerne i november 2010, og hvis planen var gået igennem, kunne de to vindmøller være i brug om ca. to år, vurderer Per Laursen.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger