Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så mange arbejdspladser skaber Horsens Havn

Horsens Havn skaber arbejdspladser, værdi og skatteindtægter, viser ny analyse. Arkivfoto

Så mange arbejdspladser skaber Horsens Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gods over havnekajen skaber værdi og vækst i hele lokalområdet, viser ny analyse.

Horsens: Horsens Havn har stor effekt på økonomi og beskæftigelse i lokalområdet.

Det viser en analyse, som Syddansk Universitet og Center for Regional- og Turismeforskning har lavet for Danske Havne.

Analysen viser, at havnen direkte skaber 1601 arbejdspladser i og omkring Horsens og giver skatteindtægter på 115 mio. kr.

Indirekte skaber Horsens Havn ifølge analysen 2277 arbejdspladser og skatteindtægter på 374 mio. kr. Det svarer til hhv. 5,4 pct. af kommunens beskæftigelse og 3,6 pct. af det samlede skatteprovenu for Horsens Kommune.

Analysen viser samtidig, at aktiviteterne på Horsens Havn medfører en værdiskabelse på 1.481 mill. kr. Det svarer til en andel på 6,5 pct. af den samlede værditilvækst i Horsens Kommune.

Borgmester brugte den store skovl - nu kommer Havnefronten

Infrastruktur er afgørende for fremtiden

Havnedirektør i Horsens Havn, Claus Holm Christensen, hilser analysen velkommen.

- Den viser meget tydeligt, hvor mange arbejdspladser Horsens Havn skaber i kommunen, og hvilken værdi havnen skaber i samfundet, siger han i en pressemeddelelse.

Direktøren for Danske Havne, Bjørn B. Christiansen, betegner analysen som et godt grundlag for at vurdere havnens erhvervsmæssige betydning, ikke blot for kommunen, men også ud over kommunegrænsen.

Men en afgørende faktor, for at havnen også i fremtiden kan medvirke til udviklingen af Horsens, er, at den rigtige infrastruktur er til rådighed, understreger den lokale havnedirektør.

- Det gælder, uanset om det er erstatningsarealer for de områder, der i fremtiden overgår til byrum, eller om det er en forbedring af vejforholdene til og fra havnen, siger han i havnens pressemeddelelse.