Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politiet lukkede populært pizzeria: Derfor måtte Delons stoppe pizza-salg midt om natten

Delons Pizza har facade mod Mælketorvet, hvor der især i weekendernes nattetimer er livlig aktivitet. Også af politiet, siger Oliver Yousif, der ikke forstår, hvorfor politiet nu pludselig vil have madstedet lukket kl. 2. Oliver Yousif er på vej til at overtage Delons Pizza, men uden natåbent er han bange for sit levebrød.foto: Benny f. Nielsen

Politiet lukkede populært pizzeria: Derfor måtte Delons stoppe pizza-salg midt om natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - I flere år har natteravne kunnet stille sulten med pizza-slices og kebab-ruller hos Delons Pizza på Mælketorvet i Horsens.

- Jeg tror, det har været sådan i 10-13 år, fortæller Oliver Yousif, der er ved at overtage stedet efter nuværende ejer Manhal Frinso.

Den ny ejer var indtil sidste uge overbevist om, at det skulle blive sådan ved.

- Men omkring kl. 1.30 natten til fredag kom politiet brasende ind og krævede, at vi smed kunderne ud og lukkede butikken, inden klokken blev to, fortæller han.
Først lukkede politiet spisested - nu må populært pizzeria igen holde nat-åbent

Travlt ved døren

Pizza-baren holder sædvanligvis længere åben torsdag, fredag og lørdag nat. Gerne indtil kl. 5 eller lidt længere.

- Der kommer rigtig mange kunder forbi, når de er på vej hjem fra byen. Det er der, vi har mest travlt, siger Oliver Yousif.

I den forgange weekend fik han dog mest travlt ved døren, hvor han måtte afvise kunder og forklare dem, hvorfor der pludselig var lukket.

- Der er åbenbart en regel om, at man skal have særlig tilladelse for at holde åben efter kl. to.

- Den har vist altid eksisteret, men det viste jeg intet om, siger Oliver Yousif, og nuværende ejer Manhal Frinso siger det samme til Horsens Folkeblad.

- Vi troede kun, det gjaldt de steder, der serverer alkohol. Vi blev opmærksomme på det for ca. tre uger siden, da nogle kom ind og spurgte efter vores cvr-nummer og nævnte, at vi manglede tilladelsen. Så søgte vi selvfølgelig om den, forklarer Oliver Yousif.

Lukket uden advarsel

10. februar var der svar fra bevillingsnævnets sekretariat, og herfra lød det, at nævnet ville behandle ansøgningen på førstkommende møde 6. april. Siden er der p.g.a. flere ansøgninger aftalt ekstraordinært møde 19. marts.

Indtil da må forretningen lukke kl. 2. Det fik Oliver Yousif at vide, da han i sidste uge talte med sekretariatet i telefon, fortæller han.

- Så jeg vidste godt, der ikke var andet for end at lukke kl. 2 i torsdags. Men vi fik slet ikke chancen for selv at lukke. Politiet brasede ind før lukketid, mens der var fuldt hus, og uden advarsel ville de have tømt og lukket butikken. Det var ikke særlig behageligt, fortæller Oliver Yousif.

Med kasse-rapporter dokumenterer han over for avisen en manglende omsætning alene denne fredag på 13.000 kr. i forhold til fredagen før. Og så fremdeles.

- Hvis jeg ikke får lov til at holde åbent om natten, er forretningen slet ikke som forventet. Det betyder en kæmpe forskel, og jeg må i hvert fald skære ned på bemandingen, siger restauratøren, som bekæftiger fire-fem ansatte.

- I værste fald frygter jeg konkurs. Jeg håber selvfølgelig på positivt svar, men alene i ventetiden koster det mig enormt meget i tabt omsætning. Det har også kostet tab af masser af råvarer, som forgæves var købt ind til weekenden, siger han.

- Det undrer mig meget, at man i tilfælde som dette ikke giver midlertidig tilladelse. Disse metoder er dræbende for byens erhvervsliv, siger Oliver Yousif, som efter planen overtager Delons Pizza i løbet af marts.

Ifølge Horsens Folkeblads oplysninger er flere pizzeriaer i byen i samme båd som Delons Pizza og er af politiet blevet gjort opmærksom på maglende tilladelse til nat-åbent. Avisen har dog ikke fået dette bekræftet af Sydøstjyllands Politi.